Postkort fra Madagascar

April 2024

Risen står grønt i alle nuancer. Noget dog gult. Høsten er i gang og alt foregår ved håndkraft. Risen tørrer langs med ”vejen”.

”Vejen” vi skal køre på, er omkring 1.200 km lang og de 900 km, eller cirka deromkring, er et hullet eksempel på noget, der måske for tyve år siden fortjente betegnelsen vej.

Vores lille ekspedition bevæger sig først i de østlige egne af Madagaskar, som bliver et møde med monsun regnskov. En sen cyklon ramte øen lige før vi ankom. Skovene og bjergene var våde, rødleret og smattet at bevæge sig i. Dyrene frøs og skuttede sig.

Måske skal man gøre mere ved de praktiske oplysninger man sender ud, før en rejse som den til Madagaskar. At være på opdagelse i regnskoven iført et par sorte ”begravelses snøre sko” eller smarte hullede ”sejlersko” er nok ikke det rigtige valg

Vi rejste gennem højland og så på levevis og kultur. Værksteder, oksekærrer, landsbyer. Tågeregnskov.

Disen lettede. Turen gik til sumpe, floder og kanaler. Vi sejlede med to både og havde 15 roere. Normalt kan 5 roere klare opgaven i en båd, men heftigt regnfald dagene, før forårsagede en kraftig strøm i floden, som vi var nødt til at gå op imod. Bådene blev grebet i strømhvirvlerne, skabte usikkerhed og der måtte laves nye planer. Solen kom og varmede vores solhungrende danskerkroppe. Frokost med store friskfangede fisk og hummere. Siden besøg i vaniljemarkerne. Duft af vanilje, peber og nelliker.

Folk pandede guld i floderne. Vi passerede fattige landsbyer lavet af pindebrænde. Besøgte en skole. Vejret var med os og det blev varmere og varmere.

Vest for bjergene blev det mere og mere tørt. Græssteppe, busksteppe og ørken. Vi så på Sisal, silke og papirproduktion. Lemurer og kamæleoner. Store flokke af Zebu kvæg

Vi stoppede i et flodleje, hvor hundredvis af mennesker vaskede grus for at finde safirer. Lang køreture til vestsiden af øen med udsigt over Mozambique Kanalen. Besøg i en baobab og torneskov. Vi vandrede til en fiskerlandsby, hvor små kanoer med sejl kom ind med fisk. Et malerisk skue. Aftensmad med havsnegle, fisk, rejer, østers, muslinger og søpindsvin, bare for at nævne noget.

Vi fløj tilbage til højlandet. Her besøgte vi det nyligt restaurerede dronninge slot i hovedstaden og det oprindelige kongepalads uden for Antananarivo. En meget fin kulturel oplevelse.

Det kan skam være ganske krævende af være på ”ferie ”på Madagaskar. Men der findes ikke mange steder med så intense og autentiske oplevelser, som dem man kan få på denne fantastiske ø.

Mogens