Postkort fra Amazonas og Galapagos

Oktober 2023

Jeg er netop hjemkommet efter en rejse til Ecuador og Galapagos. Atter engang en spændende rejse, med et godt og alsidigt program, veltilrettelagt af Viktors farmor og med en dejlig rejsegruppe.

Min rejsegruppe var lille, det mindste man kan rejse med og det stadig giver økonomisk mening. 12 personer er normalt ikke så heldigt. For få mennesker kan give for lidt social dynamik.

Min rejsegruppe beviste det modsatte. Som vanligt var folk meget forskellige, men i dette tilfælde fungerede gruppen rigtig godt og var sammen på kryds og tværs og hyggede sig med hinanden. Det har været en fornøjelse.

Vi rejste fra Quitos højland i 2.800 meters højde ud til ækvatorlinjen, som er en begivenhed i sig selv. Senere besøgte vi den koloniale bydel. Spansk kolonitid både i bygningsværker og historie blandet med blodbestænket fortællinger om undertrykkelsen af den indianske befolkning. Herfra kørte vi på en vandretur i smukke omgivelser i Andesbjergene omgivet af vandløb og varme kilder og endte ved Rio Napo, for at sejle med motorkano ud til vores Lodge.

Lodgen kom til at danne udgangspunkt for sejladser på floder, vandreture i junglen og besøg i et indiansk landsbysamfund. Alt sammen i rammen af tropisk lavland med tilhørende flora og fauna.

Tilbage i højlandet boede vi i den smukke by Banos, drak sukkersaft, besøgte et grøntsagsmarked og en lille planteskole.

I landsbyen Salasaca så vi højlandslandbrug, spiste helstegt marsvin og hørte om de politiske forhold som beboerne både i landsbyen, men også befolkningen i Ecuador i al almindelighed, lever under. Udbredt magtmisbrug, korruption og stor afstand mellem den rige elite og den almindelige befolkning, hvoraf 25% lever under fattigdomsgrænsen.

Vejret var rigtig godt på rejsen. I Amazonas er der jo regnskov, så hvad kan man forvente? Det blev dog kun til en halv dags regn, som vi klarede i stiv arm. Derimod var det noget forstyrrende at det regnede, mens vi besøgte et kvægmarked, med salg af grise, æsler, muldyr, lamaer og køer, hvor vi æltede rundt i husdyrlort, regn og mudder. Men intet kan naturligvis forhindre rejsende med Farmor i at komme frem og få unikke oplevelser alligevel.

Hotellerne undervejs er helt forskellige. Fra de mest enkle til det mest luksuriøse. Dog er valget af overnatningsstederne håndplukket til deres formål. Et af de mest fantastiske hoteller er Andaluza, som er em antikvitet i sig selv med rødder tilbage til 1820ërne, men indeholder en så spændende samling af gamle sager, at det er en begivenhed i sig selv.

Vi forsatte til kulturbyen Cuenca, hvor vi kunne puste lidt ud og være på tiltrængt ”egen hånd” for en stund. Rejsen tog os sluttelig mod stillehavskysten med et besøg hos en kakao bonde, op i en svævebane og en gåtur i byen Guayaquil. Vi havde nu ladet op til rejsens højdepunkt Galapagos.

Jeg kan godt lide Galapagos. Der er ikke alene noget specielt over at befinde sig 1000 km ude i Stillehavet. Der er også noget specielt over byerne på de to hovedøer, som tiltaler mig. Befolkningen og atmosfæren. Rammen er naturligvis sat, for en sublim oplevelse med kæmpe landskildpadder, pingviner, blåfodede suler og havleguaner. Det er ganske specielt med søløver, som tager en snorker i gaderne eller pelikaner, som helt tæt på os mennesker, forsøger at stjæle en luns fisk på fiskemarkedet.

For at vende tilbage til min rejsegruppe, så er der al mulig grund til at takke for en god rejse og for godt selskab undervejs. Måske ses vi igen på de store rejsestepper.

Mogens