Postkort fra Burma
November 2014

Mit hus ligger højt, med Shan bjergene i ryggen og Inlesøen foran sig. Det har været varme dage i Burmas lavland helt op til næsten 40 graders varme, men når man som jeg nu er i højlandet, falder temperaturen med ca. 5 grader.

Jeg er atter i Burma. Palmerne svajer, mens jeg ser palmesukkermanden hente dybbrun sukkersaft fra afskårne hanblomster højt oppe. Oksekærrer trækker markafgrøder hjem til landsbyen. Der høstes jordnødder, meloner og ris blandt mange andre gode landbrugsvarer, som Burma er så fuld af. Vi spiser derfor også fantastisk. Det er hele smagsregisteret, med variationer over etnisk, thai, kinesisk, laotisk, indisk. Ja endog en knivsspids Himalaya. Og så er der de mange fisk og rejer.

På markederne er der en eksplosion af farver og grønsagsudvalget er ganske enkelt enormt.

Kvinderne styrer mange af forretningerne og gør det godt. Det gælder både hvad enten det angår lakvarer, træskærerarbejder og ædelstene eller det gælder blomkål.  Mange mænd er mere sløve. De tygger Betel og spytter rødt overalt.

 Kvinderne fra landet er bly og generte. Jeg giver drikkepenge til en af serveringspigerne på mit hotel, drikkepenge som gør hende flov. Hun diskuterer med de andre ansatte og vender tilbage med drikkepengene.” Undskyld Mr. Jeg kan ikke tage imod drikkepenge” siger hun med nedslåede øjne. Men da jeg siger, at det skal hun, spreder glæden sig over hendes ansigt. Det er en dag med good luck. Da min bus forlader hotellet, står hun udenfor og beder bønner for mig og for min forestående rejse. Måske beder hun for, at jeg kommer tilbage?

Jeg har været i Burma mange gange. Jeg lærer mere om landet. Ingen rejse er den samme. Jeg forsøger at blive klogere på politik, religion, etniske forhold, landbrug, håndværk, dyreliv, planter, skov, havet og floderne. Ja, og så alt det andet.

 Jeg er glad her. Min sjæl er i god samklang med mennesker og natur. Hvis tiden tillod det, ville jeg vandre her. Stoppe op nogle steder for at blive klogere. Sætte mig ned og snakke med de dejlige og søde børn på vej til skole i mørkegrønne skoleuniformer. Tale med pigen, som henter vand ved landsbybrønden og lade mig invitere hjem i min bådførers hus, omgivet af store majsmarker og med hvide køer græssende udenfor.  Her kan min bløde og romantiske side blomstre og få næring. Blomster? Også på det punkt er Burma enestående. Orkideer og gule sesammarker for at nævne noget. En kvinde rækker en lotusblomst frem mod mig, så jeg kan beruse mig i dens duft.

Fra smedjen gnistrer det. Tobakspigerne ruller grønne cigaretter. Væverne laver silketæpper og tøj lavet af lotusfibre. Bådebyggerne bygger fornemme longtail boats og tjærer båden udvendig og indvendig. Klar til sejlads her på Inle søen. Det er disse både, som jeg ser fra mit vindue lige nu. Smidige og hurtigtgående. Skumsprøjtende og smukke. Skumringen falder over bjergene og varsler nattens komme.

Mogens