Postkort fra Burma del 2
Marts 2016

Krigen i bjergene fortsætter. Palong folket vil have frihed. De vil ikke underlægges andre, men have autonomi indenfor Burmas grænser. I nat ramte en granat en militær jeep og dræbte 4 personer ikke så lang herfra. Nogle af konflikterne er etniske, andre er politiske og andre handler om handlen med opium.

Pao folket bader i floden, mens de vasker tøj. De er smukke og farvestrålende. Deres marker bugner af tomatplanter og sommerrisen står knaldgrøn, med tågede bjerge som baggrund. Det har regnet. En kort tropisk skylle efterfulgt af torden. Men nu er der solskin med 24 grader i skyggen.

Vi vandrer i en Shan landsby. Folk viser os rundt uden bagtanke. De udviser den efterhånden sjældne, uforbeholdne gæstfrihed. Landsbybeboerne kommer ud til hegn og markskel med hjemmelavede ris snacks.

Jeg sejler i en hurtiggående motorbåd lavet af teaktræ. Stævnen pløjer gennem søens vand. Lejlighedsvis griber skibets skrue fat i vandhyacinter, som ligger spredt på søens overflade.

Jeg er til frisør. En lettere udbanket forretning med navnet Paris. Indenfor ”arbejder” 5 mand, men der er ingen kunder. Måske er de bange for at få fransk hår. Men nu er jeg ankommet og alle fem frisører deltager i klipningen. Chef frisøren smider sin T-shirt og går i krig med min frisure i bar overkrop. Han er flot tatoveret med drager og slanger. Han indleder med at kaste et frisørslag hen over min overkrop, som var han en tryllekunstner.  10 minutter senere er jeg færdig og har betalt 8,25 kr. for forestillingen.

Jeg holder af at køre i taxa på mine rejser. Taxachauffører er kilde til mange interessante betragtninger og værdifulde oplysninger, hvis de da taler engelsk. ”Jeg taler meget godt engelsk og ved godt hvor Green Hill Hotel ligger”. Efter, med en vis dødsforagt at have kastet taxaen rundt i trafikhelvedet i Yangoon, kommer vi frem til Golden Hill Hotel. Dette på trods af mine forsøg på ”rutejusteringer” under turen.

Jeg kører en anden dag med en chauffør, som har en taxa med det handicap, at den hvert 10 sekund dytter højlydt 2 gange. Chaufføren siger ”Technical problem Sir”. ”Sorry!” Og her er så en opgave for de af mine medrejsende, som påstår at de er matematikere. 2 uger senere, på et helt tilfældigt sted i Yangoon med 5 millioner indbyggere og tusindvis af taxaer. Hvor stor er så chancen for, at få samme chauffør igen? Nej vel? Alligevel sker det, men måske er jeg bare heldig?

Der er mange verdener. Den åndelige, den materielle, underverdenen osv. Der findes også den feminine undertøjsverdenen. Det er en verden, hvor kun kvinder færdes. Allivel begiver jeg mig ind i en forretning i Yangoon, for på min kones bud, at købe undertøj til hende og til min datter. Som mand kan det være en svær opgave. Dels at finde den rigtige model, dels størrelse og farve.

 Forretningen er fyldt med kvinder. Der er smarte kvinder fra Yangoon samt etniske kvinder, fra mange dele af Burma. Ca. 30 kvinder stopper deres handel ved min entre og følger mine indkøb. Jeg kan mærke, at jeg sveder en lille smule. Da jeg har gjort mine indkøb, klapper butikken mig ud. Jeg må have gjort det godt. Jeg føler køligheden i de 35 grader udenfor.

Lotus dyrkes i området omkring Inle. Heraf spindes tråd og laves tøj. Det minder om hør og er hundedyrt. Der arbejdes også i silke. Stoffet er en del af Østens fantastiske historie. Blødt, smukke farver og design. Heraf laves der klædedragter til både mænd og kvinder.

I China Town ser vi gademarkeder af den gudbenådede slags. Grøntsager, frugter, fiske og kød. Her er ål og levende krabber. Store fisk fra flod og hav. Vagtler, høns og ænder. Stabler af æg. Hummer og rejer samt blæksprutter i alle størrelser. Der er gadekøkkener for enhver smag, hvor der grilles fisk, kød og skaldyr.

Fantastisk. Og så er her masser af mennesker i en ramme af ramponerede huse, kinesisk kultur, smalle gader og trafik. Denne aften slutter vi af, med at spise i en gammel kolonitids villa. Det er sidste aften i dette land for denne gang. Det er altid med et stik af vemod og med bevidstheden om, at Burma rummer uendelig meget mere, end det vi har set. Landets uskyldighed berører en’ dybt. Foran Buddha lægger jeg en lotus blomst. Jeg håber at komme tilbage, hvisker jeg.

Mogens Sigersdal