Postkort fra Canada til Alaska

August 2022

Det kan være en kende vanskeligt at rejse mellem flere lande og desuden med tog og krydstogtskib med deres specielle krav til sikkerhed. Læg til at Coronasituationen betyder en nærmest overvældende mængde af bureaukrati. Dertil kommer, at man forsøger at gøre alting ”mere nemt” gennem digitalisering. Der skal downloades og der skal uploades. Der skal installeres APS, der skal søges visum til flere lande og flyselskabet stiller øget krav til dokumentation. Både jeg selv og vel samtlige medrejsende har bøvlet med dette. Inden afrejsen skulle man corona testes og før man gik ombord på skibet, skulle man gennemføre en test, så man overhovedet kunne komme med.

Ved testen i Vancouver blev en af de medrejsende testet positiv. Hun måtte blive i Vancouver, hvor hun ikke måtte forlade sit hotelværelse 10 dage efter at have været feberfri. Ikke nogen drømmestart, hverken for hende eller gruppen.

 Gruppen, som både var gennemtestet fra Danmark og nu i Vancouver satte til søs. I baghovedet lå, at flere meget vel kunne være blevet smittet i sidste øjeblik. Heldigvis har vi i Danamrk fået det meste af befolkningen vaccineret, bortset fra en lille gruppe af kværulanter og det kom vores gruppe til gode. Flere blev sløje i nogle få dage, men var på benene igen. En enkelt blev mere alvorlig syg og holdt sig isoleret. Ikke nødvendigvis grundet Corona, men for en sikkerheds skyld.

Vi stak til søs. Turen går gennem Inside Passage med Canadas fastland på den ene side og mængde småøer på den anden. De første hvaler viste sig. En stor gruppe spækhuggere fulgte skibet. Vi lagde til i små samfund langs med kysten, da vi krydsede grænsen mellem Canada og USA. Byerne er præget af 1. nation folk. Et sted hvor vi lagde ind, er en smuk by Ketchigan med et spændende historisk centrum, hvor vi mærkede suset fra guldgravere tiden og så totempæle og mængder af laks, som bevægede sig op af den nærliggende creek. I mundingen af floden, så vi sælerne på jagt efter de sidste fisk på vej op til deres æglægnings steder.

Et andet sted ved Icy Straight Point gik vi i land og så havoddere og havørne. En god lang fodtur bragte og til det indfødte Hoonan, hvor vi besøgte en mindre by, hvor scenariet minder lidt om Grønland i byggestil og levevis.

Hovedstaden Juneau er en hyggelig by synes jeg. Ikke stor, da den kun har ca. 30.000 indbyggere. Her er gamle saloons. På Red Dog hænger Wyatt Earps pistol, som han måtte efterlade, inden han drog til Nome længere oppe i Alaska og blev en holden mand som saloon ejer og guldgraver.  I denne by fik vi et indtryk af perioden med russisk indflydelse blandt gennem et besøg ved den russisk ortodokse katedral. Som bekendt solgte Rusland Alaska til USA i 1867.

Skagway var indgangen til det store guldrush i klondike. En tur rundt i byen bragte os til forskellige historiske bygningen og en længere gåtur ud til den lokale kirkegård, hvor flere kendt revolvermænd ligger begravet. Nogle benyttede lejligheden til at tage et tog op til klondikeområdet, for at nyde natur sceneriet og få at få en fornemmelse af de strabadser, de gamle guldgravere måtte gennemgår for at nå frem til fods.

Vi sejlede tæt på gletsjere. Helt tæt. Vejret var rigtig godt og forholdsvis varmt på hele rejsen. Her måtte vintertøjet dog findes frem. Et særdeles smukt landskab, hvor isen brækker af i havet og hvor bjergene er dækket af sne.

Vi blev landfaste i Seward og sagde farvel til vores skib. Vi kørte videre med bus for at fortsætte vores gletsjer oplevelser i en nærliggende nationalpark. Denne gang til fods. Et besøg ved et redningscenter for vilde dyr, druknede dog regn, men vi fik da et indtryk af dyrelivet i Alaska, da internatet huser de mest almindelige dyrearter.

Vi sluttede af i hovedbyen Anchorage med en bustur til russisk ortodokse kirker, en knivfabrik, en jordskælvspark og til et kæmpe varehus for fiskere og jægere, der sælges alt lige fra flyvemaskiner til både, tøj og våben. Over indgangen står ”velkommen til alle fiskere, jægere og andre løgnere”