Postkort fra
Costa Rica
December 2016

Det regner i stænger og det bliver ved. Mit regntøj kan ikke holde vandet ude. Jeg er gennemblødt ind til skindet. Min skjorte skal næsten klippes af min krop.

Vi er i tågeregnskov. Skyerne driver hen over bjergene fyldt med vand, samtidig med at det regner fra oven.

Vi har netop forladt tropisk våd regnskov ved den Caribiske kyst. Begge biotoper var fulde af oplevelser med dyr. Costa Rica byder på næsten det hele. Caimaner, papegøjer, aber og vaskebjørne færdes hjemmevandt omkring os. En nat oplever vi små skildpadder, som kommer op af sandet. Vi følger dem, til de når havet.

Vi bestiger vulkaner.  Vandhullerne bobler fra termisk aktivitet og der lugter af svovl. Brusende floder er her. Solen kommer og leverer 33 graders varme. Man kan høre brøleaber og ukendte junglelyde.

En brøleabe sidder for sig selv på en telefontråd. Udelukket af sin flok. Sikkert en gammel flok leder, som nu har mistet sit herredømme.

Jeg er ved havet. Pelikanerne napper en fisk eller to i vandkanten, hvor bølgerne brydes. Solen er på vej ned. Et blødt skær lægger sig over Stillehavet. Der er dumpe drøn fra bølgernes kast mod den snehvide strand. Jeg ved af erfaring, at denne lyd vil give dybe drømme i nat. Et bæltedyr passerer. Den skal på tidlig jagt. Den har sovet hele dagen, men er blevet sulten og er på vej for at hente sin natmad. Vi følger i dens fodspor. Inde i jungen er der bulder mørkt. Vi spotter mår, ugle, spætte og giftslanger. Kommer til at stå i en hærmyre vej. De stikker. Månen lyser i store våde edderkoppespind.

 Cikaderne lyder kraftigt.  Puma og Ozelot jager nu sammen med insekter, fugle og slanger indtil dagens dyr igen tager over.

Der erklæres undtagelsestilstand. En orkan rammer Costa Rica. Byerne langes med den Caribiske kyst evakueres. Vinde måles på op til 200 kilometer i timen. Vi ved ikke lige nu, hvordan vi kommer til hovedstaden San Jose i morgen