Postkort fra Cuba
November 2012
Vi kører med jernbane med et tog fra 1925. Sidder i åbne togvogne med smukke landskaber til alle sider. Kører gennem sukkermarker, majs og græsningsarealer. Heste og kvæg går løse langs med jernbanesporet, og må fløjtes væk fra skinnerne, med togets dampfløjte. Vejret er glimrende. Sol, let skyet og 26 grader.
Vi stiger op i et tårn på en tidligere sukkerplantage og kigger ud over dalen. Herfra kunne sukkerbaronen holde øje med sine besiddelser og slaverne, som var forudsætningen for rigdommen. Her i tårnets øverste afdeling lugter der er kylling. Duften kommer fra et af de små landarbejder huse ved tårnets fod.
En gruppe kvinder vil gerne sælge nogle hjemmelavede strikvarer. Jeg er nu ikke interesseret. En kvinde siger, at jeg kan købe en håndlavet dug eller overtage hendes datter på 18 år. Datteren bliver berømmet, som smuk, lærenem, intelligent og arbejdsom. Desuden som caliente/varm.
Min lokale guide mener ikke der sker nogen som helst ny udvikling på Cuba. Men han har ikke ret. Der spirer små forretninger op i turistområderne og der sælges kunsthåndværk som aldrig før. En ny mellemklasse er ved at dukke op. Det er nu blevet tilladt at sælge sin bolig og det er med til at skaffe kapital til investeringer i forretningslokaler og materialer.
Vi er på landet og ser på tobaksmarker. Køber en stak cigarer og sætte ild på en enkelt. Vi går mellem grise, høns, ænder og kalkuner. Kalkstensbjerge i det fjerne. Cubas ur landskab.
Jeg kører i Buick 1950. Flyder ad sted. Der er luksus rummelighed fra dengang, da bilerne nærmest var håndlavede. Jeg sidder på originalt gammelt læderindtræk og tænker på, hvad denne gamle bil kunne fortælle. Jeg kører til Casa de la Trova sammen med min Cubanske guide. Masser af musik. Unge og gamle Cubanere, som danser sammen. Cubanske mænd på udkig efter udenlandske kvinder og Cubanske kvinder i samme ærinde med modsat fortegn. Hjemtur i en Ford 1958. Undskyld hr. smæk ikke med døren. Bilen skal holde 50 år mere, siger chaufføren.
Nogle kvinder tigger om småpenge eller kuglepenne.
Havet skyller dovent henover muslingeskals hvide strande. Kokospalmer. En Cubansk rom eller to. En mand kommer ridende på et mølædt æsel. Han har sat et skilt på hovedet af den. ”For rent” 50 cents pr. hour”
Mogens Sigersdal
Mogens Sigersdal |