Postkort fra Cuba
Marts 2013

Vi startede i 24 grader og det blev hurtigt til 29. Sol i massevis, afbrudt af et par enkelte regnskyl. Vi rejser i landskaber med mangrove, bjerge, savanne og kyst.

Sukkerrørene er ved at blive høstet. Vi smager på et af sukkerets ”rest produkter” nemlig rom. Illegal tobak er ikke til at drive op. Politiet har lige lavet razzia og spærret ”tobaksmafiaen” inde.

Jeg tager mine gæster med på et privat spisested. Facaden er uanseelig. Man kan få tilladelse til, mod et gebyr til regeringen, at have 12 gæster. Bag facaden ligger der en fin gårdhave med stole til 24 personer. Cubanerne få ikke selv fisk eller hummer. Men her får vi kæmpe fisk og halve hummere, som er ”organiseret” uden om fiskepolitiet. . En ung kvinde vil lære mig at danse salsa. Da vi spiser frokost, sørger hun specielt for mig og sikrer sig, at jeg har det, jeg skal bruge. Imidlertid dukker hendes jaloux ægtemand op og ødelægger idyllen. Men han får, på en bestemt måde at vide, at han bare kan ”fise hjem”. Hun har åbenbart bukserne på i den familie.

Vi bor direkte ud til det Caribiske Hav. Kridhvid sandstrand. Vandet er 26 grader. Hvis man synes, det er for varmt, kan man svale sig i swimmingpoolen. Vi har en all inklusive aftale i nogle dage. Frie drikkevarer og mad flyder ned i maver, som kunne klare sig med mindre.

Internettet virker ikke på Cuba i disse dage. Det er ganske ubegribeligt, når man tænker på, at selv det fjerneste landsbysamfund i alle andre lande kan tilbyde Internet. Jeg kan ikke sende eller modtage post. Men sms virker.

Lige nu er der mangel på shampoo. Jeg ved fra tidligere, at det kan være et problem på Cuba og har noget med hjemme fra. Der dannes kø udenfor en forretning, hvor rygtet siger, de har fået en ny forsyning. Jeg giver min veninde, som leder et lille udsalgssted for et kvindekollektiv, en flaske af den eftertragtede vare, samt 2 kuglepenne, som der også er mangel på. Desuden køber jeg 7 ”flødeskumskager” til hende og hendes dejlige familie, som blandt andet består af en meget glad bedstemor. Hun tager mine hænder og takker både for den gave jeg nu har bragt, samt for et kilo Twist og et kilo vingummi, jeg sendte dem i januar.

Jeg køber 10 kilo oksehud. Vi har gjort holdt ved et sted, med mange krokodiller. Det er jo ikke kun mennesker, man skal tænke på. En snor monteres på en stang og hudstykkerne monteres på snoren. Krokodillerne er formidable springere. Store gab med gule tænder flænser ”maddingen”. Man skal huske at holde armene uden for rækkevidde.

En koldfront rammer Cuba. Bjergene er nu indhyllet i tåge og regn bag mig. I aften bliver de snart udtørrede floder fyldt med vand. Vandet vil løbe til havet eller via kanaler til drikkevands opsamling og markvanding. Gaderne med de toppede brosten vil lave muntre vandløb alle steder, mens mennesker løber hjem med plastikposer på hovederne. Vi trænger til et frisk pust og vil hilse vejrskiftet velkommen. Dagen efter bliver det overraskende koldt. Det bliver noget, som minder om dansk mislykket sommervejr på campingpladsen.

Det Cubanske parallel samfund udvikler sig fra dag til dag. De officielle lønninger er for en fabriksarbejder 10 euro om måneden til maksimalt 40 euro for en kirurg. Vores lokalguide er tidligere skolelærer og fik 20 euro for at slide i det i den cubanske folkeskole. Men der laves penge mange steder på Cuba. Fiskerne afleverer ikke hele deres fangst til regeringsopkøberne. Det samme gælder bønderne i landbruget. Turistøkonomien giver anledning til mange muligheder for driftige kokke, tjenere og chauffører, som kan lave sig en ekstra skilling. Hvem ved om kokken kom 100 g kylling i suppen eller kun 75 g? Vi spiste på et privat spisested i Havanna. Vi skulle spise en delikat afskedsmiddag. Prisen var 30 euro for hver person. Det må være svært at se på, for den fattige del af befolkningen, at både vi og nyrige cubanere har råd til dette.