Postkort fra Dubai
December 2008

Et besøg i Dubai er noget af en oplevelse. For 50 år siden var her ren ørken, beboet af nogle få fiskere og gedehyrder. Den lokale Emir lånte penge i Kuwait, byggede en havn og startede et vildt galopperende bygge og økonomisk eventyr.
Her er ingen smalle steder. Verdens bedste arkitekter, de mest krævende opgaver, verdens største huse og hoteller. Kun fantasien sætter grænser. Vi passerede byggeriet af verdens højeste hus, som lige nu rækker ca. 650 m i luften. Vi så verdens næststørste hotel Atlantis, med 1565 værelser, hvoraf nogle ligger under vandet. Vi kørte rundt på en af de kunstigt anlagte palmeøer og besøgte en af de mange store mega varehuse, Mall of Emirates, som huser 3 indendørs skibaner i et land hvor sommertemperaturen kommer op på 45 grader. Mens vi var der, var klimaet dejligt, med en mild brise, 29 grader om dagen samt 20 om natten. Pragtfuldt.
I Dubai er der omkring en million indbyggere. De fleste er udlændinge på kontrakter. De 200.000 dubaianere arbejder kun som ledere af virksomhederne, eller i politiet og i forsvaret, men beskæftiger sig ikke med det almindelige hårde, daglige slid. Det betyder, at man som gæst måske mangler noget kulturel og historisk substans. Den kan man til gengæld finde ved at køre uden for Dubais og de andre emiraters byer, ud i ørkenen og til de fjernest liggende kyster. Her er stadig kamel og gedehyrder samt fiskere. Der er ørken, oaser, samt gamle moskeer og borge fra en snart svunden tid. Men vi spejder forgæves efter store karavaner og beduiner og føler fraværet af eventyrets Prinsesse Månestråle, som stjernehimlen åbner sig for os om natten i Dubais ørken.