 |
|
Postkort fra Beijing og Shanghai I sommerferien 2005 havde mor og jeg en helt uforglemmelig ferie, vi var nemlig taget til det store Rige i midten, nærmere bestemt Kina. Hvorfor tog vi til Kina? Tja, fordi Nordjyske dumpede i postkassen en søndag i april med et fantastisk program, som lød ualmindeligt spændende og fordi udviklingen i Østen går så stærkt, at det er nu, hvis vi skal se det, som det var en gang... Rejsens hovedtræk:
Rejsearrangører:
Søndag d. 21. august 2005 – Så går det østpå... Vi skal være i Aalborg Lufthavn kl. 17.00 søndag eftermiddag, 1½ time før afgang mod Kastrup. Vi kører inden omkring Krista og Harry ‐ og Krista får de flotte roser jeg fik af Kim. Vi parkerer bilen ved Fam. Sørensen og kører med dem til lufthavnen, hvor vi ankommer lidt i kl. 17, jeg når desværre at høre i radioen, at AaB kun får 1‐1 mod Silkeborg... I lufthavnen lurer vi lidt på, om vi kan kende nogle fra infomødet i juli. Mogens (Red. Jes Dorf Petersen) kan vi i hvert fald nemt kende. Han byder os velkommen og vi får snart tjekket ind. Flot udsigt fra flyveren, som foruden 30 spændte Kinafarere også rummer Svend Auken (med hustru?). Desværre sidder vi i bagbord side, så vi kan ikke se Øster Hurup, men Bønnerup står klart med vindmøllerne på Djursland. I Kastrup når vi at få lidt mad på vej over til udenrigs. Vi går ombord i Airbus’en og sætter kursen mod øst ‐ vi er på vej... Mandag d. 22. august 2005 – Beijing, Det Himmelske Tempel Vi vågner så småt ved 4.00 tiden og får serveret morgenmad på flyet. Vi (langnæserne) lander kl. 6.00, dansk tid, hvilket er lige i Beijings middagssol (Chinatime: +6 timer). Guiden Oliver på 24 år (Wyang Thi – ham med hanen) overtager styringen. Vi får fundet vores bagage, som er vel ankommet. Vi bliver installeret i en bus (med chaufføren ”Caw”) og Oliver fortæller os om
byen. Han fortæller bl.a., at det tager 4 år på universitetet i Kina at blive guide. Han fortæller også, at de i Kina har lidt en ”gågågå‐kultur” (det anede os måske lidt...), han havde netop været guide for nogle ungarere, og der havde han lært at ”endolas” betyder ”gå”. Tegnet til venstre er det kinesiske tegn for Beijing, og det er bl.a. at se først på nummerpladerne på bilerne fra Beijing. Vi får vores første lektion på kinesisk og en masse informationer om Kina, som frem til 1911 var et kejserdømme og derefter en republik frem til 1949. Beijing er ca. 3.000 år gammel, mens den har været hovedstad i 900 år. Der er 6 ringveje, hvor de fleste borgere bor mellem den 2. ‐ 5. ringvej. Indenfor 2. ringvej er der mest erhverv og kontorer, mens udenfor den 5. ringvej regnes som forstad. En meget bestemmende tankegang kineserne har, er begrebet Fung Shui, som betyder sammenhæng (Lidt ying og yang‐agtigt). Det er meget vigtigt, at tingene vender rigtigt i forhold til hinanden og verdenshjørnerne. Kineserne har en teori byggende på ”De 5 elementer”: Vand (sort), ild (rød), metal (hvid), jord (gul) og træ (grøn). Beijing er i år 2008 værtsby for de olympiske sommerlege. Vi kører hen til en stor restaurant, hvor vi indtager vores første kinesiske måltid. Meget spændende at se, hvordan fisk, hummer, skrubtudser m.v. er friske, levende og lige ved hånden. Vi varer os for at pege (jf. historien med den gule hund, som endte på spisebordet…). Meget lækkert mad og meget sjovt og hyggeligt med de runde borde og den runde plade, som maden bliver kørt rundt på. God mad, Mogens havde ret, der var noget for enhver smag. Vi kommer godt fra land med pindene, det skal vi nok få lært i løbet af de næste 10 dage. Efter frokosten tager vi hen for at se Det Himmelske Tempel, som er bygget for den øverste Gud. Da vi kommer ud af bussen, bliver vi på det nærmeste overfaldet af små ivrige kinesere, der vil sælge postkort, OL‐kasketter, rishatte og ikke mindst ROLEX‐ure. Det var meget varmt, men vi var ikke de eneste, der svedte. De mandlige kinesere kølede sig dog af ved at rulle T‐shirten op og derved vise deres (fede) bare mave frem – vi så dog ingen fra vores gruppe, der lod sig inspirere. Kejseren og hans følge (dvs. ca. 10.000 mand i procession) drog til Templet 3 gange om året for at bede. Ved nytår, for at bede om en god høst. Ved sommersolhverv for at bede om regn. Og endelig om vinteren for at takke for den (forhåbentlige) gode høst. Ved sygdom eller andre store katastrofer kunne kejseren tage en ekstra tur til templet. Oliver forklarer at antallet af dyr på taget bestemmer, hvor prominent og hvor høj status bygningen har, jo flere dyr jo bedre. Foran templet (og mange andre bygninger i Kina) står en hanløve med en jordklode ved poten til venstre for døren og en hunløve med en løveunge ved poten på højre side. På de overdækkede korridorer er det sjovt at se, som kineserne sidder og spiller kort og spiller instrumenter sammen, maler med vand med store pensler på fliserne. I det hele taget virker de til at hygge sig ”ude af huset”, hvilket måske ikke er så mærkeligt, når man ser boligforholdene... Den altid nysgerrige Mor observerer, at de helt små kineserbørn ikke har
normale bukser på, men med en ”afløbs”‐slids. Tja..., der skal vel være lidt forskel på os og dem herovre på den anden side af jorden. Vi kørte hen til hotellet, som hed Jianguo Hotel, fik checket ind og fik et dejligt varmt bad. På det udmærkede hotelværelse var der et par ”engangs‐tøfler”, som vi også havde læst i rejsebøgerne der ville være! Til vores store lettelse var der et normalt toilet på værelset og ikke blot ”et hul i jorden”, som vi ellers havde set et par stykker af tidligere på dagen. Gik på opfordring fra Mogens hen på en lokal ”traditionel” restaurant, hvor vi igen fik mad med rundbordsmetoden, det smagte dejligt :o) Maden med lidt drikkelse i form af let øl, vand eller sodavand kostede kun 750 RMB for 30 personer, billigt, billigt... Vi fik en spændende ”Chinese snaps”, som er spiritus, der har trukket med et meget specielt indhold: ”Snake, seahorse, gekko, glossy ganoderma, pilose antler, gastrodia tuer, deer penis, chinese wolfberry, ginseng og starfish. Den skulle vi selvfølgelig smage, et lidt stort glas der blev skænket, syntes jeg nok, men rigtigt hyggeligt. Vi gik over i det store supermarked nær hotellet, sjovt bare at ose rundt og kigge på varerne og priserne. Det er godt nok billigt, 12 AA batterier kostede 10 RMB... Vi gik i seng kl. 22.00 – hold da op det var meget at opleve på én dag – det tegner godt :o). Tirsdag d. 23. Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By, richshaws, hutonger og Peking Opera Dejlig kinesisk morgenmad på hotellet med honning pandekager, butterdejsbrød, frugt, omeletter, ris, kiwijuice, engelsk breakfast og meget mere. Vi tog med bussen til Den Himmelske Freds Plads, der med sine 40 ha er verdens største plads. Der kan være omkring 1 million mennesker, som der eksempelvis var samlet i 1976, da Mao døde. Man kan se resterne af den gamle bymur som tidligere omkransede hele Beijing, der er to porte, hvor man lukkede fjenderne ind imellem, så de blev fanget. Mega kø ved indgangen til Maos mausoleum (Det må blive en anden gang, vi ser ham). Mod vest ligger parlamentsbygningen og mod øst nationalmuseet. Der står vagter på Fredspladsen, de står HELT stille, Mogens fortæller at de ved oplæring står med pighalsbånd i op til 3 timer, for at lære at stå helt stille, vi kan da konstatere, at de har lært det... Vi ser det store Maobillede ved indgangen til Den Forbudte By, som hedder dette, fordi man i kejsertiden som normal kineser mistede hovedet, hvis man vovede sig indenfor! I Byen boede kejseren med sit mægtige hof bestående af konkubiner, eunukker, kunstnere, præster, embedsmænd og tjenestepiger. Byen blev bygget over knap 20 år fra 1402‐1420 af ca. 1 million mennesker fra hele Kina. Den strækker sig over 76 ha og har 9.000 rum/værelser. Kejseren havde mange konkubiner, men selvfølgelig sine favoritter iblandt dem, de 10 vigtigste boede tættest på. Der var en indbyrdes rangorden mellem dem, sikke en hønsegård, det må have været... Vi går op på det menneskeskabte ”Kulbjerg” nord for kejserbyen, hvor der er en smuk udsigt ned over Den Forbudte By. Flot med de mange gule tage, den gule farve måtte kun kejseren benytte. Dagbog fra Kina 21. august – 30. august 2005 Side 4 I bussen fortæller Oliver os lidt om de kinesiske tegn og lærer os lidt om den logik, der trods alt er i det. Derefter tog vi på tur med de hyggelige richshaws, vi kørte alle på rad og række. De kører knapt så vildt på cyklerne, som i bilerne, men det er alligevel lidt samme stil... På et tidspunkt faldt kæden af (den var altså også rimelig løs), så tog vores chauffør dog blot en krog, han havde på cyklen og fik den hurtig sat på plads igen. Vi kommer på besøg i et privat hjem ‐ spændende oplevelse. Lejligheden koster omkring 4 millioner. Familien havde haft den i flere generationer, lejer den af regeringen. Vi blev budt på te og diverse kinasnacks, mens familien fortæller om dem selv og deres hverdag. Cikaderne (en græshoppelignende Jesper Fårekylling) synger lystigt i deres bur. Besøg på plejehjem med 25 beboere med en gennemsnitsalder på 75 år. Det koster 1400 RMB at bo der en måned. Man SKAL være gift for at bo sammen som mand og kone. Besøg i børnehave, som har plads til 200 børn, de passes i tidsrummet 7.30 til 17.30 og er mellem 2‐ 6 år. Normeringen er 3 voksne til 20 børn. Børnene synger Mester Jacob for os på kinesisk, vi opgiver at lære den, men vi synger den på dansk for dem :o) Der var LEGO i legekasserne, dejligt kineserne ved hvad godt legetøj er. På hotellet får vi en gang ”full body massage” for 50 RMB inden vi går til Peking Opera på hotellet. Sjovt at se, hvordan de sminker sig inden forestillingen. Vi får te (serveret meget kunstfærdigt med en skræmmende lang hældetud) snacks og frugt, som kan nydes under stykket. Vi ser stykkerne; ”Death of Yu Ji” og ”Stealing Silver in Storage”. Meget specielt og (måske en smule) langtrukken ‐ flere af vores rejsefæller får sig da også en lille blunder... Efter forestillingen er der mad på hotellet, for en gang skyld ikke på ”kør rundt bord”, men derimod det mere hjemmevante ”tag selv bord”. Efter spisningen får vi en gang fodmassage og manicure og Mor får desuden pedicure. En meget spændende og oplevelsesrig dag :o) Onsdag d. 24. august 2005 – Jade, Ming‐gravene og Den Store Mur Dagen var imødeset med stor spænding, idet det var i dag, vi skulle se Den Store Mur :o) Vi kørte fra hotellet hen til en Jadefabrik, hvor vi så en masse jadesmykker og jadefigurer, og vi så hvordan kineserne sad og lavede figurerne ‐ meget spændende. Vi damer fik lov at prøve de kendte grønne jadearmbånd, som skal bæres på venstre hånd, idet det er nærmest hjertet. Ved jade afhænger 30 % af den færdige kvalitet af råstoffet, mens 70 % afhænger af forarbejdningen. Ordsprog: ”Du kan godt være et godt stykke jade, men du skal behandles/undervises”. Smykkerne var meget pæne, men selve jadefigurerne var lige vel drabelige at se på. Arbejderne har en 40 timers arbejdsuge, arbejder 8 timer om dagen i 5 dage og har ferie 3 uger om året, gælder såvel arbejdere som kontorfolk. Derefter kørte vi ca. 60 km Nord for Beijing, hen til Minggravene (Ming‐Dynastiet regerede 1368‐1644), hvor 13 af Ming‐dynastiets 16 kejsere ligger begravet. Vi gik ad ”Udødelighedens vej”, en 800 meter lang vej, der flankeres af 36 kæmpe stenfigurer parvis ens overfor hinanden, først knælende så stående. Vejen er drejet en anelse, hvilket er for at de onde ånder ikke kan følge med. Dagbog fra Kina 21. august – 30. august 2005 Side 5 Oliver fortæller at kun to af gravene er gravet ud – skønt, at der er respekt for de gamle kejsere. Man vil lade dem være indtil videnskaben bliver bedre, så man ødelægger så lidt som muligt ved udgravningen. Selve gravene ligger 30 meter under gravhøjen, der er fra gammel tid etableret dræn, således gravene skulle være bevaret og intakte. Selve området er nøje udvalgt, med bjerge på tre sider for at beskytte mod onde ånder (og gravrøvere), stedet blev efter sigende bevogtet af 50 soldater. Vi fik en ordentlig byge, og det kan nok være vi fik regnslag og paraplyer fundet frem. Sjovt at se så hurtige de var i de små kiosker, nu var det regnslag og paraplyer de viftede med og ikke længere solhatte :o). Sælgerne var dog nu i bure, så vi var fri for at have dem rendende efter os. Derefter tog vi på ”The Cloisonne Factory”, hvor vi så, hvordan de lavede vaser m.m. af gulligt tråd, som de satte fast på leret og farvede med små pipetter med maling i forskellige mønstre. Der var en stor butik og et spisested ved fabrikken, i butikken så vi to store vaser som kostede 1.980.000 RMB pr. stk. (Mon der kunne pruttes?). Vi købte lidt julesager lavet med førnævnte teknik. Vi spiste der og fik bl.a. snaps på 56 %. Derefter kørte vi til Den Store Mur, som er omkring 6000 km lang (Til sammenligning målte Kim på radaren, at der fra Bønnerup til Beijing er omkring 8.300 km i fugleflugtslinie). Muren er bygget af flere omgange med start omkring 200 år f.Kr. for at beskytte Kina mod fjender fra Nord, bl.a. De Mongolske Ryttere. Flot og imponerende bygningsværk, men trist at tænke på, at mange kinesere har slidt sig selv ihjel for at bygge den. Vi fik taget et gruppebillede og gik på vandring på muren, man fornemmede virkelig, hvor massiv og bred den er ‐ imponerende ‐ der er ikke meget andet at sige, det skal vist bare opleves. Et stykke oppe på muren kunne vi få taget et billede med muren som baggrund og derved få lavet ”The Hero Card”. Hjem på hotellet for lige at få et bad og derefter gik vi hen ”på den lokale” restaurant for at få aftensmad. Efter vi havde spist gik vi en lille tur i gaderne omkring hotellet. Vi får bl.a. købt en lille taske til min MP3 afspiller, men kigger ellers mest. Torsdag d. 25. Bad brain function...? Lama Templet, Perlefabrik, Sommerpaladset og Peking And Afgang kl. 8.30 fra hotellet. Første stop var et lægehus (Tong Ren Tong), der lå lige ved Den Himmelske Freds Plads. Her fik vi fortællinger om de kinesiske traditioner indenfor lægekunst, som har en historie på mere end 4.000 år og som anvender akupunktur, massage mv. Kineserne prøver at forebygge (at finde ud af, hvor problemet kommer fra... – giver ikke blot piller mod hovedpine, men prøver at forstå, hvor hovedpinen stammer fra stress, søvnmangel mv.). Vi kunne måske nok lære noget, idet vi måske mere har tendens til at helbrede. En kinesiske læge går frem efter følgende principper, når han ser på en patient:
Vi får tilbudt at få stillet en hurtig diagnose, hvor en læge kigger os igennem efter overstående princip, i ventetiden tilbydes der massage til 20 RMB. Mor bliver undersøgt og får stillet følgende lidt triste diagnose: Hjernen fungerer ikke for godt (eller hvordan man nu pænest kan oversætte ”bad brain function”), nakken er stiv, tungen er hvid og hun burde døje med ledsmerter. Hvorom alting er, har lægehuset selvfølgelig noget medicin, der kan hjælpe. Medicinen er vist lavet i en speciel ”Europe‐edition”, i hvert fald er det rimelig pebret, set i forhold til ‐ Ja alt andet. Mor fik anbefalet 3 præparater, hvoraf hun købte den med hjernefunktionen, som virkede mest problematisk ‐ en måneds forbrug af pillerne kostede 580 RMB. Mere eller mindre nedtrykte ovenpå diagnoser om højt kolesteroltal, fed lever og hvad nu ellers vi velnærede europæere fik at vide, kørte vi til Lama‐templet (Yonghegong – Templet for fred og harmoni) som er bygget i 1694. Buddhismen stammer fra Indien og Tibet og kom for 1.400 år siden til Kina. Der findes 3 buddhistiske grene i Kina, de har dog alle samme hovedtanke. Der er 7 ting, man ikke må, eksempelvis drikke vin, spise kød, have sex mv. Tankegangen bygger på, at vi alle er på vej mod et bedre liv blot på forskellige niveauer. Templet huser en enorm Buddhafigur, som er 26 meter høj, heraf står de 8 meter under jorden for at den kan stå stabilt. Figuren skulle efter sigende være skåret ud af et eneste stykke sandeltræ (Jeg kan have mine tvivl, men det passer jo nok...). Spiste til middag samme sted som den første dag (stedet med de udvendige elevatorer ‐ pris 800 RMB for maden). Efter frokost kørte vi hen til en perlebutik, på vejen så vi en IKEA forretning. I perlebutikken fik vi bl.a. demonstreret, hvorledes perlerne stammer fra muslinger og gættede, hvor mange perler der var i demonstrationsmuslingen (der var omkring 28 stk.). Mange pæne smykker og sjovt at se, vi fik købt nogle gaver med hjem. Derefter drog vi af sted mod sommerpaladset, som er anlagt omkring 1888 af enkekejserinden Cixi (Hende, der regerede bag forhænget). Området strækker sig over 290 ha, hvoraf ¾ er dækket af vand i en kunstigt udgravet sø, hvor så den opgravede jord er anvendt til et bjerg, som også ligger der (Husk, at ifølge er en sø feminin og symbol på kvinden, mens et bjerg er maskulint og symboliserer manden). Vi så den berømte marmorbåd, som var det eneste ”krigsagtige”, der kom ud af pengene. Langs søen er en 728 meter lang korridor, således kejserinden kunne gå i tørvejr. Korridoren er dekoreret med 1400 malerier, som forestiller fugle, blomster, landskaber, små historier m.m. En af de mest berømte historier er en historie fra år 200 e.Kr., hvor Kina bestod af mange små indbyrdes krigende lande. Generalen ”Guang Wo” fik en pil med gift og kom hen til den meget berømte doktor ”Ben shoir”. Her blev han tilbudt noget bedøvende suppe, som han dog takkede nej til, han spillede i stedet skak med kejseren, mens pilen blev taget ud (se små Kinabørn, det var en rigtig tapper general!) Et andet billede symboliserede det, at ”Hoppe over drageporten”, dvs., at blive til noget, selvom man kommer fra små kår. Ingelise blev væk, men hun fandt heldigvis selv hjem til hotellet i god behold. Om aftenen fik vi Peking And (and med tynde pandekager, hoisonsovs og perleløg) en meget lækker specialitet, som eftersigende kræver et stort arbejde i køkkenet. Da vi kommer hjem, går vi i gang med postkortskrivningen, vi har 19 på listen, så det er bare med at komme i gang (et frimærke til Danmark koster 4,50 RMB). Fredag d. 26. august 2005 – Så skal der handles... Sidste dag i Beijing, så vi tjekker ud fra hotellet om morgenen. Vi starter ud i Antikgaden – Liu Li Chang, hvor der er rigtig hyggeligt på kinesernes egne facon. Vi ser bl.a. en butik med sko mage ved dem, damerne havde på førhen. Deres fødder blev snørret ind, således de ikke blev mere end 9 cm lange. Vi så en udendørs slagter, som den danske fødevarekontrol ville have korset sig over. I gaden køber vi bl.a. kinatrøjer, en kimono, OLT shirt og vindruer. Efter frokost tager vi på ”Silkemarkedet”, som mest af alt er et storcenter med helt ufatteligt lave priser, der bliver handlet til den store guldmedalje og selv mændene syntes vist, vi havde for lidt Dagbog fra Kina 21. august – 30. august 2005 Side 8 tid derinde. Vi fik købt memorykort til kameraet, genopladelige batterier, solbriller (Gucci selvfølgelig :o)), bælter, en jakke, et (automatic) ur og en del mere. Efter en tidlig aftensmad tager vi hen på banegården, hvor vi siger pænt farvel og tak til Oliver – han var en ualmindelig flink og dygtig guide. Kl. 19.21 gik toget fra banegården i Beijing, og vi bliver indlogeret sammen med Inger og Anker fra Aabybro. Meget hyggeligt og god standard i toget. Vi tilbagelægger omkring 1.400 km uden stop på 12 timer, så det går pænt fremad. Lørdag d. 27. august 2005 –Shanghai, Urban Planning Exhibition Center og Huangpufloden Vi får morgenmad på toget serveret i små bokse, egentlig OK, selvom de måske nok har været lidt fedtede med marmeladen. Vi ankommer i regnvejr til Shanghai kl. 7.19, meget præcist. Shanghai er på størrelse med Sjælland og huser omkring 16 millioner mennesker og 3.200 højhuse (hvad så end det dækker, Mogens?). Vi hilser på vores nye guide ‐ Michael og vores nye chauffør ‐ Loon. Vi kører til hotellet, Liang An Hotel, hvor vi får lidt mere morgenmad, vi danskere kan ovenpå den gode mad i Beijing ikke nøjes med et lille spejlæg på et toastbrød :o) Vi kører rundt i Shanghai og kommer bl.a. op og ser en af broerne, der går over Den Gule Flod. Vi kommer på Shanghai Urban Planning Exhibition Center, hvor vi bliver væk fra de andre, fordi vi tror vi skal mødes kl. 12 og ikke kl. 11.50 , men vi finder dem uden den store panik. Centeret er et must for enhver A&D’er. Vi ser en miniature udgave af Shanghai, som jo nok alligevel fylder 15 x 15 meter, meget flot og utrolig detaljeret. Vi ser en film i 3D over Shanghai, imponerende. Om eftermiddagen går vi tur på The Bund (Populær betegnelse for havnefronten) og sejler en tur på Huangpufloden, en spændende oplevelse at se den megen trafik på floden. Mad, kul og tømmer fragtes via floden til Shanghai (Den umættelige drage). Om aftenen spiser vi på The Bund Hotel og bliver kørt en tur ind omkring Midtbyen og The Bund inden vi kører hjem til hotellet. Meget smukt med lys i alle de flotte højhuse. Bl.a. er der også en stor skærm, som fra indersiden fungerer som vinduer i højhuset – High tech eller hva´? Da vi kommer hjem til hotellet, går vi en tur lige der omkring. Sjovt at fornemme alt det liv, der er, folk sidder på gaden i nattøj og spiller kort, men også lidt halvskummelt at se folk ligge på pap og sove. Søndag d. 28. august 2005 – Silkeproduktion, kanalbyen og aftensunderholdning Vi kører kl. 9.00 fra hotellet og sætter kurs mod Shanghais største silkefabrik. Vi får forklaret hvordan silken laves af larver, der spinder tråden. Processen er noget lignende det følgende: Æggene lægges på morbærtræernes blad, de udklækkes og larverne begynder at spise bladene, hvilket de gør i 25-30 dage. Derefter stopper de med at spise og begynder i stedet at spinde en lille puppe (kokune), som de selv ligger i. Efter 15 dages ”spinning” bliver de til en sværmer. En hun lægger omkring 400 æg og dør bagefter, et normalt silkelarveliv er på omkring 2 måneder. Af en puppe bliver ca. 1.200 m. silketråd. Vi ser, hvordan de putter pupperne i kogende vand for at dræbe larverne og for at vikle tråden op på ruller. Der bruges 9 pupper til en tråd, silketråden er stærk, men kun ca. 1/5 af bredden af et hår. Larverne bruges efterfølgende til medicin (Hmm, måske et par af os danskere har dem med hjem i kufferten...) En anden måde at anvende puppen, er ved at gøre den våd og så trække den ud over et stadigt større stativ. Dette vat‐agtige produkt anvendes eksempelvis til dyner og puder. Vi ser modeshow, meget flot. Jeg køber en dyne og Mor køber et par bukser og en trøje. Derefter kører vi til kanalbyen Zhu Jia Jiao (Water town) som er Kinas svar på Venedig og en 5.000 år gammel by, som blev genopbygget for 100 år siden. Byen har omkring 10.000 indbyggere. Vi spiser frokost i byen. Vi ser et fiskerimuseum, og ser hvordan de førhen brugte skarven til at fange fisk med. Udenfor museet var der opstillet et bundgarn – vi må huske at fortælle Farfar, at det også anvendes i østen. Hyggeligt at gå rundt i byen og spændende det hele ikke blot er storby. Vi får et par timer på Nanjing Road – Shanghais berømte shopping-gade. Priserne var nu ikke som ved Silkemarkedet i Beijing, eller var vi mon blot ringe til at prutte... Aftensmaden indtages på en meget hyggelig Dao restaurant. Et folkefærd fra det sydvestlige Kina, de ligner ikke almindelige kinesere og er kendt for deres gode underholdning og lidt stærke mad. Midt under middagen mærker vi underholdningen, idet vi overraskes af dansere, som underholder. Vi deltager i bambusdans, hvor man med en kineser under armen hopper/danser over nogle store bambuspinde som slåes i en bestemt takt. Bagefter danser vi noget buggibuggiagtigt noget, hvor det hele ender udenfor og med, at der bliver sprøjtet vand på os, lidt besynderligt, men rigtigt hyggeligt og det gav en rigtig god stemning. Stemningen blev ikke mindre god, da vi fik Husets Snaps, som på dette sted udmærkede sig ved at have hele 4 slanger i glasset. Den stakkels kineserpige vidste vist knapt, hvad det var, men så vidt jeg kunne forstå, havde slangerne lagt der i mindst 20 år, og de havde været levende, da de i sin tid blev stoppet deri... Da vi går på WC, inden vi forlader restauranten, går der lidt hestesport i det måske man kan fornemme de 3 startende heste Anni, Inge Lise og Mona – måske havde vi bare fået for meget af snapsen, men det ligner da hestebokse – gør det ikk´? På vej ud til bussen går der sport i, hvor mange ure der kan erhverves for 100 bummelummer, rekorden blev vist på 7 ure – julegaverne er reddet... Derefter går vi en tur på The Bund. Shanghai er utrolig flot med de store bygninger og alt lyset. Hvis det mindede om noget skulle det være Magasins juleudsmykning, men det slår heller ikke til, det skal vist bare opleves. Vi finder det 5 stjernede Peace Hotel og ser og hører de gamle jazzmusikere udefra, men er trætte og tager med bussen hjem til hotellet. Mandag d. 29. august 2005 – Shanghai Museum, Jin Mao, Glædens Have og Acrobatshow. Mandag formiddag tilbringer vi på Shanghai Museum, som skulle være det bedste museum i Kina. Bygningen er meget meget flot og der er flotte udstillinger med klædedragter, billeder, lerkrukker og meget andet. Der er virkelig kælet for detaljerne. Derefter skal vi op i Asiens højeste og Verdens 4. højeste bygning – Jin Mao – som er 420,5 meter og som stod færdigt i 1999. Bygningen anvendes til erhverv og hotel. Vi tager elevatoren til 88. etage, hvilket tager 45 sekunder, pænt stærkt – det er over 9 meter/sekund. 88. etage er 340 meter oppe, og derfra har vi en fremragende udsigt over byen. En skam der er lidt diset, men man fornemmer nu nok, at man er højt oppe. Det mest imponerende er dog næsten udsigten ned midt i bygningen, hvor vi kan se ned til 51. etage, hvor hotellet har reception. Lidt derfra er verdens højeste bygning ved at blive opført (World Financial Center), Kineserne ved ikke helt hvor stort de skal være, men én ting er sikkert, det skal være verdens største! Om eftermiddagen var vi inde for at se Glædens Have Yuyuan Garden på mere end 2 ha, som Pan Yunduan etablerede fra år 15591577 for at glæde sine forældre. Haven er typisk kinesisk med de sten, træer/buske og vand. Rundt om i haven er en masse pavilloner og en masse guldfisk svømmede rundt. Der er lykkebroer over det hele, hvor hver bro bringer lykke til forskellige ting. Efter vi har set haven, får vi et par timer til indkøb i den hyggelige gamle kinesiske bydel. Her køber vi bl.a. T-shirts, spisepinde, pudebetræk, slips mv. Om aftenen er vi inde for at se akrobatshow, der bliver lavet akrobatik, jongleret, holdt tallerkener, kørt på rulleskøjter, små motorcykler (a la Cirkus Dannebrog). Om aftenen byder Mogens og Ingelise på en lille aperitif i på vores etage i hotellet. Meget hyggeligt vi udveksler adresser nu det er sidste aften, vi er sammen. Tirsdag d. 30. august 2005 –Tai Chi, Shanghai Maglev Train og så ellers hjemad For de morgenfriske (dvs. ca. 13 stk.) var der mulighed for at tage en taxa ned til The Bund for at se endnu mere morgenfriske kinesere lave Tai Chi. Imponerende, at taxachaufføren ikke vidste, hvad ”The Bund” er, men dem fra hotellets reception skrev den kinesiske betegnelse ned, og så kom vi af sted. På vejen i taxaen oplevede vi på nærmeste hold chaufførens frie forhold til at hoste, harke og spytte ( det var med at holde vinduerne lukkede). Vi så også folk dyrke Tai Chi, der er gang i kineserne, det må man give dem. Der blev også danset og nogle svingede med flag og vifter til en gammel båndoptager. Korna og jeg forsøgte at følge kineserne, det var meget sjovt :o) De virkede i hvert fald til at være i balance med sig selv. Vi tog hjem på hotellet, fik morgenmad og kom i bad. Vi havde pakket det meste dagen før, så kufferterne skulle blot lige lukkes og overraskende nok var der ikke overvægt – så skulle vi alligevel have købt noget mere... Vi var i god tid nede i receptionen og gik ned for at købe kinesiske øl til Bo. Der var dog så ulideligt varmt, at vi hurtigt kom ind i aircondition’en igen. Hele selskabet havde på opfordring fra Mogens ønsket at køre med det superhurtige ”Shanghai Maglev Train”. Toget går fra Shanghai ud til lufthavnen og kører ved hjælp af elektromagnetisme. 30 km tilbagelægges på 7 minutter. Vi kommer helt op på 431 km/timen. Pænt stærk, men det går snart ned igen, den kørte kun så stærkt i måske et halvt minut før den slækkede op igen. I lufthavnen bliver vi genforenet med bussen og vores bagage. Der er uvejr med både lyn og torden, men der er noget tid til flyet letter, så mon ikke det når at stilne af. Vi bliver tjekket ind og siger pænt farvel til vores dejlige rejseleder Mogens og hans hustru, som var med os de sidste par dage. Vi klarer os dog ikke specielt overbevisende uden guide og står i kø i lang tid, før vi opdager vi skal udfylde en blanket og have med i køen. Vi kommer dog alle igennem, men der er stress på, inden vi alle sidder i flyet på vej mod Kastrup. Jeg får det temmelig skidt og kaster op 6 gange, Inge Lise var dog sød lige at komme ned og tage et professionelt kig på mig med puls og det hele. Hun mente der var gode chancer for overlevelse, så jeg satte mig fortrøstningsfuldt tilbage i sædet og fik en kold klud på panden. Dejligt at læse en dansk avis. Vi lander i Kastrup ved aftenstid, en dejlig sensommer aften, og dejligt med frisk luft ovenpå det noget forurenede Shanghai. Mor og jeg vælger at gå over til indenrigs og bliver derved væk fra de andre. Vi finder dog Aalborgflyveren og kort tid efter, kommer de andre til. Dejlig flyvetur hjemad, vi kan følge landskabet hele vejen fra Djursland og op og se Randers Fjord, Mariager Fjord og ikke mindst Øster Hurup. Vi lander sikkert i Aalborg, hvor Harry og Krista står og vinker (dog skuffende, de ikke har flag med!) Vi siger pænt farvel til de andre og siger tak for en dejlig tur. Flere siger, at vi har virket som én stor familie, og jeg kan kun give dem ret, det har været rigtig skønt og en dejlig oplevelse på alle leder og kanter. Lidt mærkeligt at sige farvel til 28 mennesker, som man har været meget tæt på de sidste 10 dage, men mon ikke vi ser nogle af dem igen – i hvert fald har jeg lovet dem denne dagbog, når jeg en gang får den digitaliseret og Rodes video skulle også gerne blive lavet til dem, der måtte ønske den. Efter at have været inde omkring Harry og Krista og lige fortælle lidt og samtidig høre nyt fra den hjemlige andedam, triller vi hjemad mod Øster Hurup. En dejlig ferie er forbi ‐ svært at forstå det kun er 10 dage siden vi tog hjemmefra, med alt hvad vi har set og oplevet. Der går nok lige et par uger før det hele bundfælder sig, og vi får styr på, hvad vi egentlig har oplevet. Tak for en dejlig og uforglemmelig ferie Mor – jeg glæder mig til næste gang, du inviterer :o) Vita Glad |
 |