Postkort fra Laos
November 2010

Der er eventyr i Laos. Det er mine drømmes drømme.
At flyve ind over Mekong floden og kunne se små landsbyer langs med flodens breder og skyerne fra dampende jungle, er en god begyndelse.
Min rejse starter i den gamle kongeby Luang Prabang. En by med mange gamle koloniale huse fra den franske kolonitid, en by med templer og pagoder af den slags, som ikke er blevet turistrenoveret.

Et besøg på markedet giver dufte og smagsoplevelser. Her er grøntsager og frugter. Frisk kød og fisk fra Mekong. Her sælges krabber omviklet i bambus blade, samt små fugle i bur. "That is for good luck Mister" Jeg køber nogle fugle og tager dem med til templet. Her beder jeg en bøn og sender mine fugle op mod himlen for at få held i mit liv.
Jeg føler mig hjemme her, mellem buddhister og en smilende, beskeden og servicerende befolkning.

Jeg bor i guesthouse ud til en lille sø fyldt med åkander. Indretningen er spartansk, men smuk. Pigen i receptionen vil gerne lære engelsk og giftes i nævnte rækkefølge. Hun kan 10 ord, men er meget dygtig til at sammensætte dem, så vi kan tale sammen om de mest almindelige ting. Hun får, som så mange andre 60 $ om måneden i løn, men drømmer om at få sin egen skønhedssalon. For en investering på 1.500 $ vil hun kunne komme i gang. Hun fortæller, at hun sparer op hver måned.

Rejsen fortsætter op ad Mekong. Vi lægger til ved en lille landsby, hvor jeg overnatter. Der er rismarker omkring mit hus og en vandbøffel ligger i en pøl og gnasker græs midt i det hele. En bonde viser mig, hvordan man planter ris og senere på de modne afsnit af markerne, hvordan man høster med håndsegl. Senere går vi ned til floden og panner guld. Det lykkes efter en times ihærdig indsats at finde nogle mikroskopiske flager. Men det kan nok bedre betale sig at arbejde i en reception i Laos end at hente sin indkomst på denne måde.

Min chauffør kører mig op mod den kinesiske grænse. Masser af stammefolk lever i Laos, men her oppe nordpå er de tilsyneladende præget af kinesisk madkultur. Det betyder, at man spiser alt fra dyreriget som bevæger sig. Ud over de almindelige markedsvarer er det kokosnøddekatte, rotter, egern og hamstre til salg. Jeg køber Gensing, bambusorm og andre godter. Mit køkken er altid velforsynet med specialiteter. Vi stopper ved landsbyer undervejs og vandrer mellem træhuse belagt med strå og mødes af farvestrålende kvinder i etniske klædedragter. Småbørn løber nøgne rundt, mellem gryntende grise og mødre i gang med at væve tøj.

Laos har gode markeder for traditionelt håndværk. Det ses ikke meget bedre noget sted i verdenen. Jeg fortaber mig i nogle gode indkøb og glæder mig til at give gaver til venner, bekendte og familie.

Jeg flyver til hovedstaden Vientiane. Her går jeg til fods rundt og ser på byens seværdigheder. Om aftenen kl. 23 lukkes alt også det diskotek, jeg er gået ind på, for der skal være ro i byen fra kl. 24. Det er muligvis ret irriterende hvis man bor i Vientiane. Men ro, det er der indtil næste dag, hvor tusinder af folk, knallerter og biler igen befolker gaderne. Jeg taler med en masse mennesker og bliver klar over, at alting er fantastisk billig i Laos også fast ejendom. 80 m2 lejlighed i centrum af hovedstaden for 175 $ pr. måned eller 2 etagers hus med swimmingpool og 1.000 m2 grund til leje for 3.800 kr. pr. måned. Måske skulle man overveje en feriebolig herude? Det kræver bare at man har tid. Så det bliver ikke lige nu. Men måske i morgen?

For mere information se, www.thehouse-laos.com

Mogens Sigersdal