Postkort fra Laos
Oktober 2011

Jeg mødes her med min veninde, som er flodskipper. Hun besejler Mekong, med en 12 personers passagerbåd. Desuden bestyrer hun et lokalt rejsebureau. Om aftenen, når hun har fri, henter hun mig fra mit lille gæstehus og vi går ud for at spise. Det foregår med en vis forsigtighed, da landet er et meget kysk og ærbart land og der skal helst ikke løbe rygter. Når vi mødes, har hun enten sin bror med eller sin søster, så det kan ikke gå helt galt for hende. Men fint nok for det.

I Laos er der meget stille og roligt og ingen særlig kriminalitet. Khuen fortælle dog, at de marker hendes familie dyrker ned mod Mekong, bliver plyndret af folk, som sejler forbi om natten og som er sultne. Her er det så, at jeg kommer med forslaget om, at binde en hund til en pæl med en lang snor, så den kan skræmme grøntsagstyvene væk. Khuen kigger på mig, som om jeg er vanvittig. Det har vi da prøvet siger hun. Den åd de også.
Khouen har søgt om at få sin egen skipperbevilling, men har fået afslag. Det er udmærket nok, hun sejler sammen med en mand, der er skipper, men enhver ved, også i det socialistiske Laos, med kvindes ligeberettigelse indskrevet i grundloven, at kvinder ikke dur til at sejle eller navigere.

Mogens Sigersdal