Postkort fra Laos og Thailand

August og September 2024

Vi ankom til Laos midt i regntiden. Den lille lufthavn i Luang Prabang lå dog badet i sol og 33 graders varme. Regnbygerne kom ved aftenstid.

Min familie har Thai pas, men er opvokset i en Laotisk talende familie vest for Mekong. Min datter og jeg har før rejst i Laos og elsker dette lille kulturfyldte og smukke land. Min kone har aldrig været der, men var fuld af historier fra Thailand om, at Laos er ”et dårligt land”.

Min kone kom på andre tanker. Hun følte sig hjemme fra første skridt og talte som et vandfald med paskontrollen, taxachaufføren, hotelpersonalet, markedssælgerne og andre på hendes vej. Hun var på mange måder ”hjemme”.

Vi boede på et hotel, som tidligere var ejet af den laotiske kongefamilie. Som mange huse i Lung Prabang, var huset i fransk kolonistil, en smuk og romantisk ramme omkring vores besøg.

Vi sejlede på Mekong. Op ad floden og drev tilbage. Buddha grotter, landsbyer, gamle templer, elefanter og rismarker i grønne og høstgule farver. Det er det Laos, vi er så begejstrede for.

Man mærker nu en stigende kinesisk indflydelse. Kineserne har bygget et hurtig- tog fra Kina til hovedstaden i Laos og kinesiske turister er nu dem, man ser flest af i byerne. Laos regeringen har afgivet særlige rettigheder til Kina. Spil, som er forbudt i Kina, og prostitution er nu begyndt at dukke op i flere byer.

Vi prøvede toget fra Luang Prabang til Vang Vieng et sted med gudesmuk natur. Normalt skrumler man afsted en lille dags tid med bus gennem fantastiske landskaber, men nu tager turen to timer. Mest skuffende er, at det meste af turen foregår gennem mørke tunneller. Nye tider er i sandhed ved at indfinde sig i dette hjerteland.

Vi lejede en bil med chauffør. Kørte mod vandfald og en iskiosk, som serverede flødeis lavet af bøffelmælk. Vi stoppede når vi ville og nød turen udenfor byerne. Kørte gennem smukke bjerge og frugtbare dale. Vi besøgte gamle templer og når det blev mørkt, kørte vi på natmarked og spiste ved gade køkkener. Laotisk mad? Hmmm! Lækkert. Rejer, blæksprutter og kød på spid. Masser af grøntsager og friskpresset juice. Vi gik til Laotisk massage. En time for 45 kr.

Fra Laos fløj vi med Lao Airways til det nordlige Thailand og landede i Chiang Mai. Her mødte vi en ganske anden og hårdere tone. Også servicen var dårligere. Vi boede i centrum og spiste fantastisk thaimad på vores ture om aftenen.

Vi kørte til den gyldne trekant. Vi havde vores egen chauffør, som for 500 kr. kørte os en hel dag.

 I grænselandet mellem Burma, Laos og Thailand har man i århundrede dyrket Opium. Det gør man efter al sandsynlighed stadigvæk, selvom Thailand tilsyneladende har fået styr på deres del af grænsen. De gamle opiumsbønder dyrker nu the og store marker pryder nu landskabet. Efter et besøg ved ”Det hvide tempel” hvor en religiøs kunstner har opbygget en enorm helligdom, drak vi the på en af de store the-estates for endelig at vende tilbage til Chiang Mai.

Jeg har jo familie i området. Talrige svigerinder og nogle svogre, samt det løse. De er søde personer, som for de flestes vedkommende er bønder, som dyrker ris og søde kartofler. En enkelt er handelsmand. Dem besøgte vi på vores rejse. Og selvom man ikke forstår hverken Laotisk eller Thai, så er det heldigvis sådan at man langt hen ad vejen forstår kernen i samværet.

På min rejse blev jeg atter bekræftet i, at Sydøst Asien har en særlig magi. Noget for sjæl, hjerte og tanker. Jeg føler mig i al fald godt tilpas i deres kultur

Mogens