Postkort fra Madagaskar
September 2018

Jeg er på vestkysten af øen Madagaskar og spiser store søpindsvin netop fanget i Mozambique Kanalen. Der er højt solskin og varmt. Dog en tør varme, da vi er omgivet af ørkenlandskaber med torne og baobabskove. Rejsen har som vanligt budt på store oplevelser og løbende udfordringer. Hvad angår det sidste, så har vi måtte undvære vand nogle timer et’ sted og undvære det varme vand et andet sted. Bussen var presset i bund af kilotunge danskere samt deres bagage. Støddæmperne arbejdede ikke ordentligt. I et land som Madagaskar må man hele tiden tænke fremad. For hvad nu, hvis der ikke er elektricitet når man kommer frem? Hvad nu hvis?

Heldigvis fungere det hele, når man ikke anvender småtskåren målestok. Men på denne tur, er der tale om erfarne rejsende, som ved, at de er på en særlig rejse. ” en dannelsesrejse” som en kaldte det. Alligevel kan de lange rejsedage udmatte enhver. Alle er dog enige om, at vi er her for at se noget og opleve dette sære og unikke land. Lang transporttid er helt uundgåelig på øen.

Vi ser adskillige lemurarter og på vores nattetur, endog den sjældne muselemur. Vi ser masser af firben og kamæleoner og i mere stille stunder sjældne fugle, træer og blomster, som kun er på Madagaskar.

På trods af at regntiden er overstået, er der i bjergene vand i floderne. Risen står grønt, nogle steder dog gult parat til at blive høstet. Kvæghyrderne driver store flokke af zebuokser frem mod markedet i Ambavalao. De er bevæbnede med rifler eller automatgeværer. Kvæg er værdifuldt. Det er ikke usædvanligt at hyrder bliver overfaldet og frastjålet deres kvæg. Det skaber naturligvis en vis mærkbar spænding. Et andet sted hvor spændingerne ligger lige under overfalden er, når vi kører gennem safirmine byer. Her findes, formøbles og sælges safirer hver dag for formuer. Det er måske det eneste sted på øen, hvor man kan mærke, at ingen fremmede er velkomne.

Vi besøger en fiskerlandsby. Flere hundrede små både vender hjem til stranden, nedenfor de små fiskerhuse. De er lavet af pindestykker og vil næppe overleve et stormvejr. Fiskerne modtages af legende glade børn samt af deres koner, som venter med mad og er klar til at hjælpe med fangsten. Et farverigt og intenst skue.

Når bagagen pakkes ud, vil der være nye små poser hvis indhold skal hældes over på glas. Nelliker, vanilje, sort peber og muskatnød. Det er også blevet til en flaske Madagaskar vin. Den skal en ven have til sin samling. Det er sandsynligvis noget surt stads. Det opdager han dog aldrig. Han vil ikke nænne at drikke indholdet. Mogens