Postkort fra Madagaskar

September 2025

Vinteren havde svært ved at slippe sit tag. Det var mere koldt og regnfuldt, end jeg havde oplevet det før. På positiv- siden var flere vejafsnit, på de alt i alt håbløse veje, blevet repareret. Mit under rejsen opstod der protester mod den siddende præsident, med optøjer, vejblokader og ildspåsættelser til følge. Det forlød, at præsidenten havde fyldt sin private jet, med al den udenlandske valuta, der var i nationalbanken. Klar til afgang. Vi er i Afrika, hvor det sker jævnligt.

Os påvirker den slags ikke nævneværdigt. Der opstod usikkerhed om tidspunktet for vores planlagt hjemrejse, men det blev løst med en dags forsinkelse. I den sammenhæng er det guld værd at have gode bureauer og samarbejdspartnere. Ingen grund til nervøsitet!

En rejse til Madagaskar er 80% kultur og 20% natur. Og natur skal forstås i bred forstand. De store dyr som Afrika er kendt for findes ikke her. På Madagaskar er vi på sporet af firben, kamæleoner, insekter, fugle, krokodiller og lemurer for at nævne noget. Men…… Madagaskar er så meget mere. Pragtfulde landskaber, monsunkyst, Bjerge og bjerg plateauer, græs og buskstepper og ørken. Unikke dyr, plante og træer. Det meste vi ser findes kun på Madagaskar. Jeg tænker dog, at en af de største attraktioner er mødet med befolkningen. Vi rejste gennem 7 stammeområder og stoppede ved landbrug, værksteder, landsbyer, miner og skoler for at nævne noget. Programmet indeholder rejsens umiddelbare højdepunkter, men vi, som leder den lille ekspedition, arbejder hele tiden på at øse af de muligheder vi gives undervejs. Pløjning med bøfler, dyrkning af ris, guldgravning i floderne og meget, meget mere.

Vi har en lokalguide med på rejsen. Han sørger for daglig planlægning og i særdeleshed for indlogering på hotellerne og for bestilling af mad. Hotellerne fungerer godt og maden er bedre end de fleste forventer, Dog kan en Zebu oksebøf være lige som smør at bide i eller som en skosål.

Alle steder vi besøger, har vi stedkendte lokalguider med. Det er folk vi har arbejdet sammen med i årevis. En manglede dog i år. Han var en forholdsvis ung mand, som pludselig døde. Rygtet sagde, at han havde for meget ”succes” hvad man så skal lægge i dette?

Vi er kommet hjem til Danmark. Jeg tænker, det vil tage de fleste af mine medrejsende noget tid at få fordøjet indtrykkene og få gennemset fotografierne. Specielt det sidste vil tage tid, for meget få steder på jorden at så fotogent som Madagaskar.

Mogens