Postkort fra Mexico
Februar 2009
Skellet-hest og den Magiske Butik
Hvis du har en kæreste, så tag hende med til Mexico.
Tasker, sko og smykker af kvalitet købes til halv pris.
Vær generøs! I stedet for at spare penge, så giv det
dobbelte. Det fortjener hun! At indkøbene så foregår i
kolonitids byer som Oxaca eller San Christobal, giver
blot den perfekte ramme.
I San Christobal skal du bo på hotel Diego de
Mazariegos. Det ligger nær katedralen og er en gammel
bygning med charme og atmosfære. Hvert værelse har pejs
og for 6 kr. får du et bundt brænde, som kan holde i et
par timer. Det giver varme og et gyldent skær i dit rum,
mens temperaturen langsomt falder udenfor, der’ oppe i
2.500 meters højde.
I tågeregnskoven og i højlandet hos Tzeltal og Tzotzil indianerne,
vejer oprørenes flag. Vi mødes af ordene ”Viva Subcomandante Marcos”.
Militæret undersøger vores bus med bombehunde.
Shamanen undersøger urinen fra en syg ved at hælde den ud ved et
termitbo. Har patienten sukkersyge hentes sukkerstoffet af termitterne.
Helbredelse sker gennem afkog af lianer.
I floden Rio Grijalva ligger jordens gud, alligatorguden Itzam-Cab-Ain på
flodbredden, 3 meter lang og sover sin årvågne skønhedssøvn.
Jeg er på job, men fit for fight. Trænede hårdt op
til afrejsen og tabte 5 kg på 4 uger. Cykling og
boksning! Jeg, Moonjaguar, ”Uh Badlom”, står på Monte
Alban. Det er et helligt sted for Zapotecerne, med 360
graders udsyn ud over dalen og jeg lader solen skinne på
mig. I en af de rige grave, har man fundet smykker af
jade, guld og sølv. Jeg køber et sølvsmykke i museet.
Det er tungt og har et råt udseende, lige som jeg kan
lide det. Det egner sig til, at blive lagt om halsen på
en’ man elsker. Til at blive lagt på en nøgen kvindes
hud.
Om aftenen har jeg fri og går en tur i udkanten af
byen. Det vil blive fuldmåne. Jeg er tæt på markedet,
som bruges af de lokale indianere. To kommer ridende til
hest. En mand og en kvinde. Manden har hat på hovedet og
kvinden er tyk. Da hun står af hesten og fjerner den
oppakning hun har med, ser jeg, at det er uld, som skal
sælges på markedet. Hesten er radmager og dens ribben
stikker frem som et tydeligt tegn på underernæring. Da
kvinden forsvinder, lægger manden mærke til mit blik og
kalder mig over. ”Har du lyst til at ride på hesten”
spørger han? Og da jeg svarer nej, siger han, at det
ikke koster noget, men at jeg kan holde ham med selskab.
Han skal blot over på den anden side af markedspladsen
og vente på sin kone. Jeg tænker, at hvis det stakkels
dyr kan holde til hans kone, så kan det også holde til
mig. Jeg stiger op på hesten og rider med.
Jeg går ind i den "Magiske Butik”. Her mellem
urter og dødningehoveder finder jeg så mange
interessante ting, at jeg falder i staver. Jeg lægger
knap nok mærke til, at ejeren nærmer sig, før hun tager
fat i min arm. Instinktivt vil jeg trække armen til mig,
men ser ned i ansigtet på en smuk ung kvinde, som holder
mig fast. Hun er tydeligvis Mexicaner, men hendes øjne
er lige så blå som mine. Hendes hænder glider ned til
mit håndled og hendes fingre lægger sig på min puls. ”
Du har et stærkt liv” siger hun. ”Blodet strømmer, som
en flod”. ”Jeg kan mærke dets liv og kraft”! ” Du er en
stærk og god mand”. ”Det er der ingen tvivl om”. Hun
slipper sit tag. ”Jeg skal vise dig noget” siger hun.
Hun smiler og viser mig en lille flaske. Hun forklarer
mig, at den indeholder honningvand taget fra en Agave og
at en mand, som får det tilbudt af en kvinde, bliver
hendes for altid. Hun smiler igen skælmsk og spørger, om
jeg vil prøve? Hun ler højt, da hun ser min tøven. Hun
går med lette skridt hen til døren og råber til en
restaurant på den anden side af gaden. Hun vender sig og
siger.” Vi skal spise sammen”.
Et stor skål med Chapulines bliver bragt over. Det er
stegte græshopper vendt i rå løg, hvidløg og chili. Det
er stærkt! Derefter får vi en skål suppe og en flaske
Mezcal bliver tryllet frem. Hun spørger, om jeg kender
det? Jeg siger ja, men hun ler igen og siger nej. ”Dette
er Mezcal til guderne”. ”Det er på 70%”. ”Et glas og du
svæver”.” To glas og du flyver.” Tre glas og du ved ikke
hvor du er”! Jeg drikker halvandet glas
Senere da jeg ligger i sengen, glider jeg hurtigt ind
i søvnen. Jeg drømmer, at jeg er en skellet mand, med
hat på hoved, som rider på en skelet hest. Hesten
drikker honningvand, mens vi begge er badet i fuldmånens
klare lys.
Mogens Sigersdal
|