 |
|
|
Postkort fra Mexico Hvis du har en kæreste, så tag hende med til Mexico. Tasker, sko og smykker af kvalitet købes til halv pris. Vær generøs! I stedet for at spare penge, så giv det dobbelte. Det fortjener hun! At indkøbene så foregår i kolonitids byer som Oxaca eller San Christobal, giver blot den perfekte ramme. I San Christobal skal du bo på hotel Diego de Mazariegos. Det ligger nær katedralen og er en gammel bygning med charme og atmosfære. Hvert værelse har pejs og for 6 kr. får du et bundt brænde, som kan holde i et par timer. Det giver varme og et gyldent skær i dit rum, mens temperaturen langsomt falder udenfor, der’ oppe i 2.500 meters højde. I tågeregnskoven og i højlandet hos Tzeltal og Tzotzil indianerne,
vejer oprørenes flag. Vi mødes af ordene ”Viva Subcomandante Marcos”.
Militæret undersøger vores bus med bombehunde. Jeg er på job, men fit for fight. Trænede hårdt op til afrejsen og tabte 5 kg på 4 uger. Cykling og boksning! Jeg, Moonjaguar, ”Uh Badlom”, står på Monte Alban. Det er et helligt sted for Zapotecerne, med 360 graders udsyn ud over dalen og jeg lader solen skinne på mig. I en af de rige grave, har man fundet smykker af jade, guld og sølv. Jeg køber et sølvsmykke i museet. Det er tungt og har et råt udseende, lige som jeg kan lide det. Det egner sig til, at blive lagt om halsen på en’ man elsker. Til at blive lagt på en nøgen kvindes hud. Om aftenen har jeg fri og går en tur i udkanten af byen. Det vil blive fuldmåne. Jeg er tæt på markedet, som bruges af de lokale indianere. To kommer ridende til hest. En mand og en kvinde. Manden har hat på hovedet og kvinden er tyk. Da hun står af hesten og fjerner den oppakning hun har med, ser jeg, at det er uld, som skal sælges på markedet. Hesten er radmager og dens ribben stikker frem som et tydeligt tegn på underernæring. Da kvinden forsvinder, lægger manden mærke til mit blik og kalder mig over. ”Har du lyst til at ride på hesten” spørger han? Og da jeg svarer nej, siger han, at det ikke koster noget, men at jeg kan holde ham med selskab. Han skal blot over på den anden side af markedspladsen og vente på sin kone. Jeg tænker, at hvis det stakkels dyr kan holde til hans kone, så kan det også holde til mig. Jeg stiger op på hesten og rider med. Jeg går ind i den "Magiske Butik”. Her mellem urter og dødningehoveder finder jeg så mange interessante ting, at jeg falder i staver. Jeg lægger knap nok mærke til, at ejeren nærmer sig, før hun tager fat i min arm. Instinktivt vil jeg trække armen til mig, men ser ned i ansigtet på en smuk ung kvinde, som holder mig fast. Hun er tydeligvis Mexicaner, men hendes øjne er lige så blå som mine. Hendes hænder glider ned til mit håndled og hendes fingre lægger sig på min puls. ” Du har et stærkt liv” siger hun. ”Blodet strømmer, som en flod”. ”Jeg kan mærke dets liv og kraft”! ” Du er en stærk og god mand”. ”Det er der ingen tvivl om”. Hun slipper sit tag. ”Jeg skal vise dig noget” siger hun. Hun smiler og viser mig en lille flaske. Hun forklarer mig, at den indeholder honningvand taget fra en Agave og at en mand, som får det tilbudt af en kvinde, bliver hendes for altid. Hun smiler igen skælmsk og spørger, om jeg vil prøve? Hun ler højt, da hun ser min tøven. Hun går med lette skridt hen til døren og råber til en restaurant på den anden side af gaden. Hun vender sig og siger.” Vi skal spise sammen”. Et stor skål med Chapulines bliver bragt over. Det er stegte græshopper vendt i rå løg, hvidløg og chili. Det er stærkt! Derefter får vi en skål suppe og en flaske Mezcal bliver tryllet frem. Hun spørger, om jeg kender det? Jeg siger ja, men hun ler igen og siger nej. ”Dette er Mezcal til guderne”. ”Det er på 70%”. ”Et glas og du svæver”.” To glas og du flyver.” Tre glas og du ved ikke hvor du er”! Jeg drikker halvandet glas Senere da jeg ligger i sengen, glider jeg hurtigt ind i søvnen. Jeg drømmer, at jeg er en skellet mand, med hat på hoved, som rider på en skelet hest. Hesten drikker honningvand, mens vi begge er badet i fuldmånens klare lys.
Mogens Sigersdal |
|
 |
