Postkort fra Rusland & De Baltiske lande
Oktober 2012

Det er et rigtig fint sensommervejr. Vi er i Finland og selvom vi kører gennem store strækninger med nåletræer, bliver disse hist og her afbrudt af strækninger med Birk. Da vi når gennem Karelen ind i Rusland, kan vi følge efterårets begyndende greb om naturen og befolkningen. Gule og røde farver ses i løvtræerne. Røgfaner stiger op, fra faldefærdige skorstene, på lige så faldefærdige, gamle træ huse. Vi er i yderkanten af det store rige.
Solen skinner og det bliver den ved med. Vi passerer den gamle Finske by Vyborg og noget siger mig, at hele dette område kunne være et længere besøg værd, men det må vente. Jeg har altid en fornemmelse af, at der er noget at hente i grænseområder. Grænsen mellem begrænsningen og muligheden. Det både tænker jeg og føler jeg.
Sankt Petersborg er fantastisk. Så storslået anlagt, pralende smukt, en magtdemonstration. Paladser, parker, kirker, gamle smukke bygninger. I vores tidsalder kan vi nyde den prægtige historie og arkitektur i fuld målestok. Da den blev bygget, må den have kostet uanede summer og menneskeliv at anlægge. Men det er glemt nu.
Der er ikke smil på Russernes læber. Måske i andre sammenhænge end når man ser dem på gaden. Livet virker hårdt for de fleste.
Jeg kører mod Estland. Vejene bliver mindre og dårligere vedligeholdte. Landsbyerne står fattigt og en anelse kuldskært. Vi er lagt fra Ruslands politiske og økonomiske magtcentrum
Vi passerer grænsen til Estland. Kommer ind på en ny vej. Vi gør et stop i Narva og ser borgen Hermann, som oprindelig blev bygget af danske korsfarere. Fra tårnet ser vi ud over Narvafloden, som er udmunding for bagvedliggende søer og vejen til det gamle Novgorod. Den vigtigste by i vikingetiden og den tidligere middelalder, da den var nøglen til handlen med Rusland. Vi er på absolut dansk historisk grund og ser klenodier fra den danske periode.
Tallinn er spændende. En smuk gammel by, præget af Hansa perioden. En stor borg dominerer byen og dens smalle, brostensbelagte gader. Esterne smiler. De er på vej fremad. Optimismen er til at føle på. Der er gang i en moderne udvikling og en stor tilstrømning af turister. Der er her Dannebrog faldt ned fra Himlen, om end Esterne forklarer, at kristne Estere, som kæmpede mod danskerne mistede deres flag, som blev båret af vinden over til biskop Anders Sunesen.
Vi rejser videre i Estland, gennem store landbrugsområder og lige så store skovarealer. Her er bær, bjørn og elg.
Letland virker som om, det er længere bagud. Der er gode forbindelsesveje mellem de store byer, til havne og fra grænse til grænse. Der står skilte med ”finansieret af EU”. Det ser ud til, at den væsentligste indtægtskilde er fra landbrug og at skovbrug bringer fremmed valuta i kassen. Store gamle kollektiv farme dyrkes, men nu på privat basis. Jorden ser fin nok ud, men mine landbrugskyndige medrejsende mener, at det vil tage generationer at få ydeevnen op på et fornuftigt niveau. Riga er smuk. En kulturel perle med duft fra en svunden tid. Som en kvinde historien har forkælet gennem århundreder, for siden at blive forsømt og misbrugt af sidste århundredes krige og kommunisme. Litauen er næsten samme scenarie som Letland. Det virker dog lidt mere velhavende. Gamle morliller sælger store tyttebær, svampe og honning langs med landevejen. Jeg køber ind på det store grøntsags marked i Zeppelin hallerne.  Jeg fristes af honning. Der uddeles prøver af lyse og mørke typer. Det bliver til 1½ kg. Nødder og abrikoser køber jeg i store poser. Jeg glæder mig til at komme hjem og dele mine skatte med min familie.

Mogens Sigersdal