 |
|
Postkort fra Saudi Arabien Januar 2025 Eva og Paradises Have Det er ikke for meget at sige, at jeg er overvældet. Vi er i Alula dybt inde i Saudi-Arabiens ørken. Jeg har før besøgt Siwa Oasen i Ægypten med over en million daddelpalmer, men her er vi blandt over 3 millioner. Markederne bugner da også af dadler af allehånde slags. Vi er startet i hovedstaden Riyadh med skyskrabere, med boliger og kontorbygninger, en moderne og stort tænkt og anlagt by. Vi har set området hvor Saudiernes kongedømme blev skabt og besøgt det historiske museum, finansdistriktet, og det spektakulære Kings Tower, hvor vi fra en glasbro oppe i skyerne havde fin udsigt over Saudiernes bankene hjerte. Vi har set tilhyllede kvinder overalt, men modtages af en saudisk kvinde uden slør og tørklæde med lilla hår, der fortæller om hendes og kvindernes situation i landet. En overklasse kvinde nuvel, men alligevel et udtryk for, at nye tider hastigt finder vej i det ellers ærkekonservative Saudi Arabien. Vejret er fint. Koldt om natten med omkring 21 grader om dagen, da vi begiver os gennem ørkenlandskaber omkranset af klippeformationer af røde og lyse sandsten med islæt af sorte vulkanske basalt. På vores rejse ser vi vidnesbyrd om ældgamle civilisationer og støder på karavanebyer og tilsandede veje hvor guld, røgelse og myrra har været fragtet siden før vores tidsregning. Ja vi støder på vores egen historie. Kristne, Jøder og Muslimer har et fælles ophav. Vi husker, at da Jesus blev født, kom de tre vise mænd fra Østerland med gaver fra Omans, Yemens og Saudi Arabiens bjerge og skove. I vore dage breder duften af røgelse sig stadig sammen med den næsekildrende duft af krydderier. I Alula befinder vi os ved at af de vigtigste karavaneknudepunkter. Her er spor efter talrige folkeslag. Vi ser smukke grave udhugget i sandstensklipperne. Vi ser også en moderne bygning med koncertsal, som er bygget i spejlglas placeret som et rumskib midt i ørkenen og som reflekterer både historien og fremtiden på en gang De to helligste byer i Saudi Arabien er naturligvis Mekka og Medina. Mekka med Kabaen og Medina med profeten Mohammads grav. Indtil for nylig kunne man ikke besøge disse byer uden at være muslim. Forbuddet er netop blevet hævet for Medinas vedkommende. Det gav mulighed for at stå ved den smukke, endog meget smukke moske, hvor Mohammed ligger begravet. Dette ovenikøbet ved aftenbønnen hvor muezzinens sang lød over de tusindvis af fremmødte bedende. Denne aften i Medina sluttede med et meget fint hjemmebesøg hos en familie. Nu til dags er der stadig kameler i Saudi Arabien. Eller rettere dromedarer. De holdes nu mest for fornøjelsen og statussens skyld, selvom de visse steder stadig har en økonomisk og praktisk værdi. Problemet med kameler er, at det går for langsomt. Vi tog derfor lyntoget fra Medina til havnebyen Jeddah. Her blev vi mødt af en ny lokalguide, en dynamisk og entreprenant kvinde, som viste os rundt i byens gamle kvarterer, markeder og den Saudiske madkultur. Hun fortæller, at ifølge historiske overleveringer ligger Eva begravet her, forvist fra Paradisets have. 10 hektiske rejsedage. Et væld af oplevelser, viden, lyde, dufte og synsindtryk. Saudi er på så mange måder en overraskelse og en gave til den rejsende. Jeg har lagt billet ind på en ny rejse til Saudi Arabien, som jeg håber, vil kunne finde sted engang i 2026. Mine fingere et krydset Mogens |
 |