Postkort fra Shanghai
November 2018

Vi lægger til i Shanghai og har ladt Japan bag os. Shanghai er en af verdens største byer med over 23 millioner indbyggere. Her kommer Yangze floden ud, efter at have gennemløbet 6.300 km land fra det vestlige Kina til udmundingen ved Det Østkinesiske Hav. Der er en enorm trafik, både på floden samt i havnen, som er transport center for 20 % af al import og eksport i Kina.

Vi afhentes af en ”lynkineser” som gerne vil vise os det væsentligste i Shanghai. Hun er en dygtig guide, men også en typisk repræsentant for det nye dynamiske Kina, som ikke står stille. På programmet er Kinas højeste bygning, som også er verdens næsthøjeste. Vi flyver til tops med en ”raket elevator” og kan snart se ud over flod og by. Vi går gennem et nyt storcenter med eksklusive varer og spiser en god frokost i fineste kinesiske stil.

 Den gamle bydel er blevet mindre med årene. Shanghais vokseværk har decimeret de gamle bolig og forretnings kvarterer, til fordel for nye bygninger af sten, glas og metal. På de sidste kvadratmeter af ”good old days” trænges i tusindvis af turister for at få et glimt af det oprindelige. Gamle haver, templer og forretninger, som dufter af kejser og kolonitid.

Vi sejler mod Okinawa. Dette stykke sydlige Japan har jeg glædet mig til. Det har en spændende historie med kinesisk og japansk indflydelse og er alligevel sin egen. Der er eksempelvis stadig Okinawa borgere med eget sprog og kultur, som adskiller sig fra hovedlandets. Vi kender dog mest Okinawa fra krigshistorien om anden verdens krig. Her stod hårde kampe mellem loyale og fanatiske japanere og USA's tropper. Vi kører mod den japanske flådes sidste hovedkvarter, som ligger i udgravede kalkgrotter under jorden.  Man kan dog kun ane den rædsel, det må have været, at være under daglige bombardementer, uden mad og vand. I slutfasen begik samtlige soldater selvmord, i alt 4000 mand.

I hovedbyen Naha kører vi med ”Monorail” et lille metrolignende tog, som bringer os tættere på befolkningen og byen. Overalt i Japan er der en suveræn udbygget kollektiv trafik, med særligt netværk af metrolinjer som det væsentligste. Byerne kan næsten ikke mere bære biltrafikken og den kollektive trafik er en del af løsningen. I Shanghai, som vi netop har forladt, har man valgt kun at udstede 24.000 nye nummerplader pr. år. Som bortsælges ved auktion.)

Som altid på vores rejser blandes det nye med det gamle. Vi slutter vores Okinawa tur med et besøg ved det gamle kongepalads og napper os et par timers indkøbstur, før vi atter stiger på skibet.

Kursen sættes mod Taiwan. Vi ankommer og sejler gennem en af de snævreste havneindsejlinger, jeg har set. Vores skib, som er 380 meter langt ”drejer sig” til kajs i en havnemunding på 400 m. Havnen er overvældende i sig selv. Et rent eventyr at se på. Skibe fra alverdens lande. Havne arbejde, som kan iagttages fra dækket, en pulserende by omgivet af smukke og grønne bjerge. Vi er i sandhed kommet til øen Formosa, den ”smukke ø” som portugiserne kaldte den.

Vi kører en tur ind i gamle guldgraver byer, hvor man udvaskede guld og brød kobber. Minerne er nu udtømte, men ligger naturskønt og emmer af fortidens historier om byer med guldgravere, bordeller og handel. Vi går gennem smukke, snævre gader fyldt med varer. Det havde været dejligt med mere tid, men det gives ikke altid på sådanne komprimerede rejser. Vi er måske for ambitiøse i vores planlægning hjemmefra.

Om aftenen dekorerer vi store papir lyslanterne med vores ønsker. Små olievæddet papirstykker sættes i brand og giver varm luft indeni lanternerne, som slippes løs med vores forhåbninger til fremtiden. Længe svæver de over nattehimlen, til de forsvinder over tåge fyldte bjerge.

Vi besøger det pragtfulde nationalmuseum og får et udsnit af det væsentligste. Tænk, at keramik og porcelænsgenstande kan gøres så spændende! Museet rummer så meget mere, men det må vi se næste gang, vi besøger øen. Samlingen er bragt til Taiwan fra Kina i 1949, da Chang Kai Check tabte hovedlandet til Mao og rummer 700.000 effekter. Der er kun udstillet 7000 genstande i museet, som dog skifter samlingen hver tredje måned. Fantastisk!

Vi sætter kursen mod Taipei 101, som er verdens tredje største bygning og kører op til toppen for at få et overblik over Taiwans hovedstad. Denne elevator har verdensrekorden i hurtighed og når da også 500 m på 36 sekunder. Vores sjæl når os et par minutter senere!

Vi aflægger et af Taiwans gamle kvarterer et besøg og får et indblik i handel og varer i gader med traditionel kinesisk medicin. Til sidste tager vi til et Tao tempel, før vi slutter i Keelung Havn sidst på eftermiddagen. Kl. 18:00 tudes afgangssignalet fra vores skib, hvorefter vi glider ud på havet. Kompasnålen drejer mod sydvest. Næste mål er et besøg i Hongkong, den sidste by på vores rejse, før vi skal hjem igen.