Postkort fra Stillehavet
April 2017

Havet ligger spejlblankt.  Ingen hvide faner på bølgerne. Skibet glider langs med Mexicos kyst. Der kommer af og til flokke med delfiner, som leger i kølvandsstriben. Flere havskildpadder viser sig i vandoverfladen. Hvor mon de skal hen?

Vi har været i land i Columbia. Der har været fred siden aftalen mellem regeringen og FARC fra november sidste år. Vi besøger den gamle koloni by Cartagena, med sit imponerende fort og væld af gamle bygninger. Vi har været i Panama og været ude for at møde Embera´ indianerne ved Gatunsøen. Et møde med et folk, som forsøger at overleve som stamme, kultur og sprog. Høvdingen viser rundt og fortæller sit folks historie. Indtægterne fra vores besøg skal bruges til indkøb af en computer, så børnene i deres improviserede skole kan lære, hvad Internettet er. Tatoveringer lavet af frugtsaft fra juba frugten pryder deres kroppe.

Turen går gennem Panamakanalen. Vi sejler i 9 timer, dels gennem et verdenshistorisk ingeniør projekt, dels gennem tropisk regnskov og smukke søer samt floder og kanaler. Skibet er derefter i Stillehavet.

Nogle dage foregår udelukkende på havet. Andre dage går vi i land. Costa Rica byder på Nationalparken Carara samt sejlads med motorbåd på Tarcoles floden. Her findes flere krokodiller pr. løbende meter end noget andet sted. Vi kommer tæt på. Den største er 6 meter. Den glider langsom under vores båd, så man kan høre en skrabe lyd fra dens skind.

Skibet har 2000 passagerer. 95 % ser ud som pensionister. Sandt at sige er krydstogt vel også en pensionist rejseform. Der er mange nationaliteter. De fleste fra USA. Pensionisterne derfra ser ikke så velholdte ud som de danske. De ser ældre ud, flere er syge og mange er overvægtig. Rejsende på krydstogt skibe hører potentielt til de mere svage.  Der er underholdning om bord. Den bærer præg af det gammeldags. Komikere som imiterer andre. Beatles aften. Minigolf på dækket. Sangerinder som efterligner store stjerner. Aldrig den ægtevare. Diamant fremvisning, gallaaften i pingvinudstyr. Sidstnævnte er helt absurd. Der er ingen millionærerne på dette skib. Middel/pensionist klassen har helt overtaget denne rejseform.

Vi går i land i Guatemala. Indianere i farverige drager og aktive vulkaner. Byer fra 1500-1600 århundrede. Maleriske og frugtbare landskaber.

 Jeg laver oplæg på turen. Dels om de enkelte lande, men også om de steder vi går i land.. Der er opgaver hele tiden.

Vi får tilladelse til at se maskinrummet og køkkenet. Skibet producerer sit eget drikkevand. Havvand af saltes til drikke og badevand. Spildevand renses komplet. Vi sejler på et delvist grønt skib. Dog bruger vi for 1.000.000 $ brændstof på turen og det må vel høre til negativ siden.

Næste stop er Puerto Vallarta. Dagen efter Cabo San Lukas, sydspidsen af Baja Californien. Vi er definitivt i gang med afslutningen af vores rejse. 18 dage på krydstogt er lang tid. Skibet er strålende, servicen god og maden fantastisk. Men vi er i luksusudgaven af en charterrejse, men der er for mange solskinsdage på dækket. Det er specielt frustrerende når man ved, at lige der inde på land, er der så mange ting at hente. Både hvad angår folkeslag, kultur og natur.

Mogens april 2017