Postkort fra Vietnam
Januar 2019

For de fleste rejsende, som kommer fra Laos gennem Cambodia frem til Vietnam, er mødet med sidstnævnte noget af et chok.

Vi sejlede af vidunderlige Mekong direkte til vores prægtige hotel ved bredden af floden. Støjen, trafikken og aktiviteten i land er på højeste niveau og noget man skal vænne sig til, efter de mange ”sjælefredsdage” nordpå. Det er med livet som indsats, man bevæger sig i trafikken, indtil man lærer at begå sig. I Vietnam er der mulighed for enhver form for individuelt initiativ, dette på trods af et formelt kommunistisk styre. Man kan dog ikke oprette alternative politiske partier eller stille op til valg uden om ”partiet”.

Her ved den nedre del af Mekong, deler floden sig i mange mindre forgreninger og danner et mægtigt floddelta. Her høstes ris tre gange om året. Vietnam er et hyperaktivt land med mange råvarer og ressourcer.

Vi får dog en delvis pause fra ”folkedynamikken”, da vi indlogerer os på en mindre Mekong båd, som er indrettet som en form for krydstogtskib. Vi er dog kun 32 passagerer. I modsætning til det ringe antal aktiviteterne på Mekong i Cambodia, sejler der på alle sider af vores skib, større og mindre både med alle slags varer. Grus, sand, ris, brænde, trækul, halm, købmandsvarer, benzin, cement, grøntsager og andre gode sager passerer forbi os i større mængder.

Et par landgange undervejs, giver mulighed for besøg ved små landsbyer for et nærstudie af levevisen her.

Vores rejse slutter i Saigon. Vi skal overnatte på et design hotel præget af fransk hippietid. En gul cykel står i vinduet ud mod gaden. Rummene er små, men placeringen er genial. Vi kan derfra selv opsøge de steder, som ikke er indeholdt i programmet. Trafikken er voldsom. Det skal snart være kinesisk nytår og alle folk er på farten. Der sælges overvældende mængder af nytårssager, inklusiv blomster i gule farver samt abrikos træer i alle størrelser. Alt kan læsses på små motorcykler lige så vel som kurve med fugle, hele grise, bundne ænder og høns, køleskab samt vitrine skabe. Og så taler man desuden i mobil telefon samtidig med! Som det sidste på den lange Indokina rejse, skal vi naturligvis også besøge Chu Chi tunnelerne. Vietnam krigen er noget, man ikke kan undgå at forholde sig til. Tunnelerne er 250 kilometer lange og gravet til brug for modstanden mod USA og den daværende regering i Sydvietnam. En spændende rejse er bragt til afslutning. Rejsen har været båret af inspiration fra mine medrejsende og båret af deres interesse for og medvirkende til at den kunne gennemføres.