Postkort fra Vietnam & Cambodja
Jan/Feb 2018

Vi ankom til Hanoi efter mange timers rejse. Hanoi, er en meget fin by med en gammel fransk kolonikerne og et væld af virkelig spændende små butikker. I, som ikke har været på de kanter, kan ikke forestiller jer mangfoldigheden, fra bambus ”trælastforretninger”, til bagerier, tøj, lamper, parykbutikker samt slagterier, hvor der hænger halve parterede hunde. Desværre har trafikken også udviklet sig. Det Hanoi, som for få år siden var præget af tusindvis af cykler er nu plaget af mindre motorcykler i enorme mængder. Det er svært ikke at lade sig påvirke af denne infernalske trafik og evindelige dytten. Dog ånder der fred og ro, hvor Ho Chi Min ligger i mausoleum i sin glaskiste 9 måneder om året. Tre måneder hvert år, rejser Onkel Ho til Moskva for at blive opfrisket, så han igen er klar til at være symbol og samlingspunkt for Vietnam.

 Maden i Vietnam er helt i top, med dejlige friske råvarer, veltillavet, æstetisk og velsmagende. Store, såvel som små restauranter frister med himmelske dufte. Kaffe og te fra bjergene, masser af krydderurter, eksotiske retter. Det er sådan det er.

Vi ankom med et par influenzaramte medrejsende. Influenzaen bredte sig og nåede ca. en tredjedel af gruppen. Sygdommen åd sig ind og blev omsat i feber og svimmelhed. Det gjorde det ikke bedre, at vinden kom fra nord og bragte fastlandskulde fra Kina. Det blev hundekoldt. Kulden fortsatte, da vi sejlede med junke i Hallong Bugten og kørte med nattog fra Hanoi til Hue. 700 km længere mod syd, forventede vi, at vejret ville blive bedre. Det sygdomsprægede rejsehold skimtede forgæves efter tropisk sol, som udeblev. I den gamle søfarts by Hoi An, kom solen endelig blegt, men dog lunt frem. Det passede fint med, at vi kørte på cykel ude blandt rismarker og mindre landbrug. Vi beundrede vietnamesernes evne til at dyrke grøntsags marker, før vi sejlede ud til en mindre ø, for at lære noget om bådebyggeri.

Det gode vejr indfandt sig først, da vi fløj til Cambodja. Vi så de prægtige ruiner af Ankhor Wat i 30 graders varme, før vi kørte tværs over landet til hovedstaden Phnom Pen. Cambodja har tilsyneladende kun to store attraktioner, hvis man skal tro turist brochurerne. Ankhor Wat samt ”Killing Fields”, henrettelses området, et af mere ende 300, som blev anvendt under Pol Pot. At oversætte de frygtelige begivenheder, som har udspillet sig her, til min rejsegruppe, uden at blive dybt følelsesmæssigt berørt var ikke muligt og jeg måtte gøre pauser undervejs.

Ved S-21, hvor 20.000 fanger strømmede igennem og blev torteret før de døde, var der kun 7 overlevende. Vi mødte 2 af dem, som nu holder til ved deres gamle fængsel, ”for at oplyse verdenen om det passerede”.

Desværre var besøget i Cambodja kort. På et senere tidspunkt må mere blive udforsket. Allerede i januar 2019, er jeg med ”Den store rejse til Indokina” tilbage igen. Her er der indlagt sejlads på Mekong, som er det overordnede tema for rejsen.

I dag ligger Mekong i glitrende solskin udbredt som et perlebånd nedenfor min tagterrasse. Mogens