Postkort fra Slesvig

Maj 2026

Der er som bekendt eksotisk mange steder. Det ved jeg en del om, da jeg har rejst, boet og arbejdet i mere end 80 lande. Men jeg finder f.eks. også Danmark eksotisk mange steder. Bornholm i solskin, Anholts ørken, det mægtige Vester Hav og byer som Svendborg, Sønderborg, Silkeborg og det Jydske Hede.

Slesvig er noget specielt. Jeg har ikke rejst meget i Tyskland. Det er blevet til Lybæk, Flensborg og Hamborg. I maj tog jeg en tur ned til Kiel og indlogerede mig med udsigt ud over havnen. En by, hvor der ikke findes så meget oprindeligt tilbage, da Kiel blev sønderbombet under Anden Verdenskrig. 

Kiel og også Slesvig by, har dog noget forsømt over sig. Måske er det ”udkants Tyskland” jeg er havnet i. For mange hjemløse, alkoholikere i gadebilledet og tiggere. Men smukt er landskabet i Slesvig.

Jeg havde en fin tur til Vikingemuseet i Hedeby, som fortalte den spændende historie om det, der engang var Danmarks største by. Siden kørte jeg til Dannevirke og så denne imponerede 38 kilometer lange vold. Et bygningsværk, som er så afgørende for vores nationale selvforståelse.

Hjemturen gjorde jeg over det smukke Als og med sejlturen fra Fynshav til Bøjden.

Mogens