Postkort fra Spanien, Gibraltar, Ceuta og Marokko

Juni/Juli 2026

Rejsen startede med KLM til Amsterdam og med en KLM-partner Transavia videre til Malaga. Grundet kort tid mellem flyvningerne, kom vores bagage ikke med til Spanien. Efter en del misinformation i lufthavnen, da bagagefolkene havde afleveret bagagen på to forskellige bånd, men kun annonceret det ene, måtte vi konstatere, at vores bagage stadig ikke var med. “Det her sker hele tiden” sagde den stressede dame ved bagageinformationen. Vi fik at vide, at vores kufferter ville komme næste dag ved middagstid. Vi afleverede vores telefonnummer og ville “blive ringet op”. Desuden fik vi udleveret et telefonnummer til bagageinformationen og til overflod et hjemmesidelink hvor vi “kunne følge sagen”.

Til al held har vi GPS i vores kufferter. Vi kunne derfor se, at bagagen faktisk kom som lovet. Vi fik dog ikke besked, kunne ikke følge sagen på hjemmesiden og ingen tog telefonen i bagageinformationen.

Det er normal procedure, at forsinkede kufferter køres ud til de berørte kunder. Da vi skulle rejse videre næste dag, besluttede vi selv at køre i lufthavnen.

Der var i første omgang ingen på det snart så sørgeligt berygtede kontor. Flere ansatte i lufthavnen fortalte, at mistet bagage og den manglende service skam var helt normalt. Men der kom lys i mørket. En ansat dukkede op og kunne ikke finde vores kufferter. Vi kunne oplyse, at vores GPS fortalte, at vi stod meget tæt bagagen. Efter yderligere søgen her og der´ fandt hun kufferterne til sidst. På den baggrund rater jeg flyselskabet Transavia til 1 og nedgraderer KLM, som har det overordnede ansvar. Nå ja. KLM var forsinkede på hjemrejsen. Nok om det. (husk! Tag altid foto af jeres kuffert. Anbring GPS!)

Malaga med fodtur i centrum og besøg på det enorme fort, som knejser over byen. Et helt imponerende bygningsværk. Vi havde 39 grader og det var rigeligt.

Næste dag kørte vi med bus til Granada. Vi boede virkelig malerisk, tæt på Alhambra, med udsigt ud over Granada by. Vi så det fantastiske Alhambra og om aftenen kørte vi til et Flamingoshow i sigøjnerbydelen i Granada. En rigtig god dag.

Turen gik fra Granada til La Linea, som ligger tæt på Gibraltar. Grundet nærværet af Atlanterhavet faldt temperaturen til 32 grader. Vi boede på Marriott i en by, der de fleste steder har kendt bedre dage. Temmelig fattig, misligholdt, udbanket og nedslidt. Byen har været og er stadig præget af omfattende smuglerier af cigaretter, hash og kokain fra det nærliggende Marokko, som kun ligger 13 km væk. (se Netflix dokumentaren “La Linea”)

Gibraltar var målet. Vi tog på en guidet tur. Gibraltar aber, grotter, tunneler og udsigtspunkter. Vi tilføjede en tur i Gibraltar by, som er en pub og fish and chips kulisse, men selvfølgelig er interessant grundet sin historie.

Vi sejlede over Gibraltarstrædet til Ceuta. En spansk eksklave på nordkysten af Afrika. En hyggelig by, som indbød til gåture i centrum, sejlads langs kysten med en lokal “havnerundfart” o.l.

Der er kun få kilometer til nærmeste by i Marokko. Vi havde en overnatning på et dejligt hotel, med udsigt ud over kysten og med et fint view til Ceuta. Vi besøgte markedet, som er traditionelt arabisk, med alt mellem himmel og jord. Masser af mennesker og et spændende indblik i arabisk kultur. Vi kunne godt have tilbragt en ekstra dag der´. Således fyldt med gode oplevelser, begyndte vi vores hjemrejse mod Danmark med et fint mellemstop i Algeciras på det spanske fastland. På vej mod færgen mellem Ceuta og Algeciras fortalte taxachaufføren, at folk var begyndt at svømme ind over grænsen fra Marokko. Det var nogle få dage før, den store migrations bølge skyllede ind over Ceuta.

Mogens